missionere
Missionere, (se mission), gøre missionsarbejde.
Missionere, (se mission), gøre missionsarbejde.
missionere for hedningene i nord skyldtes, dels at man betragtede vikingernes overfald som Guds straf over de kristne, dels at der fulgte politisk indflydelse med at organisere en kirke i et naboland. Danmark blev del af et tysk ærkestift, Hamburg
missionere i det nye Perserrige, som sasaniderne for nylig havde dannet; Mani rejste også til Indien og sendte nogle af sine disciple til Romerriget for at missionere. Mani organiserede sin kirke, som han overalt lod bestå af to grupper: En
Adalbert af Prag var biskop af Prag, tjekkisk missionsleder og polsk nationalhelgen. Adalbert missionerede 996-997 blandt de baltiske preussere, der lod ham lide martyrdøden. Han blev kanoniseret i 999. Hans sarkofag findes i domkirken i den polske by Gniezno.
missionerede i Vesten. I 1967 åbnede den i Hvidovre den første moské i Norden, Nusrat Djahan-moskéen, opført efter tegninger af den danske ingeniør John Zachariasen, og den udgav Koranen komplet i ahmadiyya-muslimen Abd al-Salam Madsens danske oversættelse
Uden for byen ligger en lang række imponerende klippeformationer let genkendelige i den knaldrøde farve, gamle eroderede bjergkamme, og Hermannsburg-missionsstationen anlagt af tyske lutheranere for at missionere blandt oprindelige australiere. Læs mere i Den Store Danske Australien Northern Territory
missionere ved Sortehavet og i Grækenland, hvor han korsfæstes på et X-formet kors, se andreaskors. I 357 blev hans jordiske rester ført til Konstantinopel, hvor han regnedes for grundlægger af byens bispedømme. Også den russiske kirke henfører sin oprindelse
navn på en frugtbarhedsgudinde med hovedkultsted i Hierapolis i Syrien; se også Astarte. Et særkende ved kulten i hellenistisk tid var de kastrerede tiggerpræster (galloi), som missionerede i hele Romerriget. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion
missionere. Kong Æthelbert af Kent blev snart vundet for troen, og der kunne oprettes bispesæder i Canterbury, Rochester og i 604 i London. Mindre held havde Augustin med at blive anerkendt af de britiske kirker, og efter Æthelberts død i
i apostellisterne, fx Matthæusevangeliet, 10,3. Traditionen fortæller, at han missionerede i egnene sydøst for Sortehavet og led martyrdøden, ifølge nogle legender ved at hans hud blev flået af. På billedlige fremstillinger bærer han ofte en kniv som sin attribut.