missil
Missil, styrbar raket, se missiler.
Missil, styrbar raket, se missiler.
missiler varierer meget i anvendelse, størrelse og rækkevidde fra store interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) med et eller flere nukleare sprænghoveder til små bærbare missiler, der er beregnet til skulderaffyring mod pansrede køretøjer o.l. Missilet kan være aerodynamisk med bæreflader (vinger
missiler eller granater) havet (fx ubådsmissiler eller torpedoer) luften (fx bombefly eller krydsermissiler) Langdistancevåben Langdistancevåben, også kaldet strategiske våben, har altså en rækkevidde på over 5.500 kilometer. Som fremføringsmiddel anvendes bl.a. interkontinentale ballistiske missiler (ICBM). De kan være placeret i
Missile Defense-projekt (NMD), og præsident George Bush meddelte i 2002, at USA ville opstille et begrænset missilforsvar til brug allerede 2004-05, Missile Defense. USA havde forinden opsagt ABM-traktaten med virkning fra 2002. Missile Defense Det amerikanske missilforsvar
Missiler Missilet har i mange år indtaget pladsen som det mest almindelige og mest alsidige flyvåben. Rækkevidden kan for visse typers vedkommende, de såkaldte Stand Off-missiler, være på flere hundrede kilometer. Missiler har eget fremdrivningsmiddel, som kan være en
missiler: SRBM (Short-Range Ballistic Missile) med en rækkevidde på under 1.000 km. MRBM (Medium-Range Ballistic Missile) med en rækkevidde på mellem 1.000 og 3.000 km. IRBM (Intermediate-Range Ballistic Missile) med en rækkevidde på mellem 2.500 og 6.000 km
missilet er semiaktivt styret, idet en illuminationsradar "belyser" målet, hvorefter en sensor i missilets næse omsætter den reflekterede energi til impulser til missilets styresystem. Systemet blev udviklet af det amerikanske våbenfirma Raytheon, og blev erklæret operativt første gang i 1959. Det
missiler og samlet set (i følge IDF) affyret omkring 30.000 (tallet inkluderer 2023 ) mod Israel. De nyeste typer er missiler med en rækkevidde på over 150 km, der kan ramme stort set hele Israel. Flertallet er dog enkle og billige
missiler, (eng: surface-surface) Pentagons typebetegnelse for jord til jord-missiler produceret i Sovjetunionen og Rusland. Gruppen omfatter land-, sø- og undervandsbaserede missilsystemer beregnet til overflademål. Med en rækkevidde fra 50 km til over 10 000 km kan de fremføre
missil beregnet mod lavtgående fly. Udviklingen af missilet begyndte i 1967, men det var først klar til operativ brug i 1982. Stingermissilet afskydes i reglen fra et skulderholdt affyringsrør (MANPADS), men kan også monteres på køretøjer eller på skibe. Missilet