militærnægter
Militærnægter, se civil værnepligt og værnepligt.
Militærnægter, se civil værnepligt og værnepligt.
militærnægter. Civil værnepligt blev indført i Danmark i 1917. En religiøst motiveret overbevisning var oprindelig en betingelse for at blive overført til civil værnepligt, men fra 1968 har en etisk overbevisning af politisk karakter også givet mulighed for fritagelse for
flere bølger i 1900-tallet. De dyrker landbrug i velordnede kollektiver og bevarer sektens traditioner i denne afsides liggende egn, hvor de bl.a. kan efterleve principiel militærnægtelse. Undervisning og menighedsliv foregår fortsat på højtysk, mens plattysk kan høres som dagligsprog.
militærnægter ekskluderet af Socialdemokratiet i 1914. Han var formand for Socialistisk Arbejderparti 1918-19 og blev idømt forbedringshus efter de store demonstrationer i 1918. 1920-30 var han med i DKPs ledelse, fra 1928 som partiformand. Pga. modsætninger i partiledelsen
militærnægter, fra 1940 i redningsberedskabet (Civilforsvaret) og fra 1970 ved bistandstjeneste i ulande mv., har værnepligten udviklet sig til en slags personlig tjenestepligt over for staten. I tidsrummet 1788-1848 påhvilede værnepligt alene mandlige indbyggere af bondestanden. Almindelig værnepligt gældende
(Dansk Biografisk Leksikon)
militærnægter, han var vokset op i et gammelradikalt miljø – kom Outze til Kbh. hvor han 1936 blev ansat ved det konservative Nationaltidende som politireporter og redaktionssekretær. Vrede repræsentanter for Konservativ ungdom protesterede med baggrund i hans militærnægtelse mod ansættelsen, men
(Danmarkshistorien)
militærnægtelse. Her kunne syndikalister og unge oppositionelle fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation SUF mødes om dannelsen af Foreningen for konsekvente Antimilitarister fra 1915. Der var intet lovmæssigt grundlag for militærnægtelse, og nægtere blev dømt som almindelige kriminelle. Skønt de standhaftige militærnægtere
(Dansk Biografisk Leksikon)
militærnægter hvilket efter ældre lovgivning betød ti måneders fængsel. Fængselspræsten i Vridsløse C. Ludvigsen fortalte ham om folkebibliotekerne og de første tilløb til studiekredse, den såkaldte hjemmelæsningsbevægelse. Thomas Døssing betænkte sig ikke på at han trods manglede eksaminer skulle optages
(Dansk Biografisk Leksikon)
militærnægter udeblev fra session. Han var virksom i Radikal Ungdom og en kort tid hovedbestyrelsesmedlem. Men under indtryk af nazismen i Tyskland drejede han politisk mod den Christmas Møllerske konservatisme og tog afstand fra pacifismen. 1935 gik han på session
(Dansk Biografisk Leksikon)
militærnægter i Oksbøllejren og Gribskov, rejser til udlandet m.m. Poul Vads forfatterskab er dels faglig kunstkritik, dels romandigtning, indtil de to sider på sin vis løber sammen i den satiriske radioroman Galskabens karneval, 1981 der gør op med det snobbistiske