milanesisk
Milanesisk, (se milaneser), vedr. Milano el. milanesere.
Milanesisk, (se milaneser), vedr. Milano el. milanesere.
italiensk eneboerorden grundlagt i 1300-t., reorganiseret 1484 og 1496. I 1589 blev ordenen slået sammen med den milanesiske eneboerorden ambrosianerne; denne fælles orden blev ophævet i 1646. Apostelbrødrene forveksles af og til med de kætterske apostolikere, som de bekæmpede.
vita scolastica, blev brugt endnu i renæssancen. Af den religiøse opbyggelseslitteratur på folkesproget milanesisk vandt eksempelsamlingen Libro delle tre scritture og Laudes de virgine Maria stor udbredelse. De sidste er skrevet for recitation og opført af bl.a. franske markedssangere (jonglører).
milanesiske bohemegruppe Gli Scapigliati, hvis smagshistorie – interessen for fragmentet, for de skæve synsvinkler og for samspillet mellem kunstarterne – illustreres af Dossis litterære dagbog Note azzurre (Blå noter, komplet udgave 1964). Hans livsstil var derimod den tilknappede karrierediplomat. De selvbiografiske romaner
for den tidlige romantik i Italien. Belli valgte romersk dialekt, og Porta skrev sine, ofte satiriske, digte i forskellige versemål på milanesisk og oversatte dele af Den guddommelige komedie til denne dialekt. Læs mere i Den Store Danske italiensk litteratur
milanesisk ord, der betyder en stor, kort pølse fyldt med kød- og svinehjerne. De moderne opskrifter er fra slutningen af 1800-tallet og stammer her fra Basel, hvor det blev til saltede og røgede pølser af finthakket svine- og oksekød
milanesisk og G.G. Belli med en uimodståelig samling sonetter på romersk, der udgør en roman om den søvnige pavestat i 1830'erne. Omkring århundredskiftet kom G. Pascolis intime, musikalske digte. To børnebøger har præget generationer af læsere, de Amicis' opbyggelige
milanesisk hegemoni over hele halvøen. Især Venedig fik fordel deraf og rykkede i sin modoffensiv så tæt på Milano som til Bergamo og Brescia, der begge forblev under Venedig de næste 250 år. Viscontifamilien uddøde 1452, men selv den militært
milanesisk dialekt som på italiensk, men huskes i dag kun for hovedværket, den historiske roman Marco Visconti fra 1834, på italiensk. Han skrev også digtet I Lombardi alla prima crociata (1826) som kendes fra Giuseppe Verdis opera af samme navn
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
milanesiske hertug havde kejseren ikke alene hindret Frankrig i at angribe området, men havde endvidere sikret sig, at såfremt ægteskabet mellem hertugen og hans barnebrud forblev barnløst, skulle hertugdømmet tilfalde kejseren ved hertugens død. Denne situation indtraf i 1535, da