mikroflora
Mikroflora, (gr. mikro- + lat. flora), samling af mikroskopiske planter.
Mikroflora, (gr. mikro- + lat. flora), samling af mikroskopiske planter.
mikroflora og -fauna. Mikrofloraen er bl.a. repræsenteret ved svampe og bakterier, både fotoautotrofe, kemoautotrofe og heterotrofe. I de allerøverste jordlag findes endvidere fotoautotrofe alger, fx grønalger, og cyanobakterier; længere nede i jorden findes heterotrofe algebestande. Jordbundsdyrene lever af bakterier, svampe
mikroflora, men derimod ikke med bestanddele af organismen selv. Den immunologiske inflammation fungerer altså som organismens beskyttelse mod omverdenen og er normalt ikke rettet mod organismen selv. Autoimmunitet forekommer imidlertid normalt i ringe grad over for mange forskellige af organismens
mikroflora og -fauna, der findes derpå. Sådanne detrivorer er udbredte i alle økosystemer, og de er nærmest altædende og derfor vanskelige at indplacere på et præcist trofisk niveau. De første konsumentled i nedbryderkæder består af meget små organismer, og deres
mikroflora, idet visse vintyper kun får den rette aroma ved tilstedeværelsen af flere forskellige mikroorganismer. Noget lignende kan gøre sig gældende for alkoholiske drikke af anden art, fx særlige belgiske øltyper samt sake, en risvin, som fremstilles i Østen ved
Humificering, dannelse af humus ud fra organisk materiale, især planterester, gennem fysiske og biokemiske processer. Processerne sker vha. jordbundens fauna og mikroflora og afhænger af stedets vegetation, klima og jordbundsforhold.
mikroflora, dvs. læren om immunsystemet, dets opbygning og funktion. Immunsystemet indgår i en række processer, der er afgørende for organismens beskyttelse mod infektioner, fx med virus, bakterier og svampe, samt nogle kræftformer. Det er involveret ved alle former for betændelse
mikroflora, som nedbryder planteresterne. Herved dannes kuldioxid (CO2) og kulsyre (H2CO3) samt en mindre mængde organiske syrer og stærke uorganiske syrer, der gør jordvandet mere kemisk aggressivt. Herved omdannes en række primære mineraler som feldspat, glimmer, hornblende, augit og olivin
mikroflora af jern- og cyanobakterier, alger og svampe, som igen er fødegrundlag for rundorme, hjuldyr og bjørnedyr. På Grønlands indlandsis er der således fundet seks bjørnedyrarter, som lever permanent i kryokonithullerne. De fleste af kryokonitdyrene i Alperne og Himalaya er
mikroflora. Metan bøvses op i luften Metan er en gasart, som søger mod overfladen af indholdet i drøvtyggerens vom, og herfra bliver den løbende bøvset op. Det sker blandt andet i forbindelse med, at koen tygger drøv, hvor den ræber