mihrab
er en niche i en moské, der angiver bederetningen (qibla). I større moskéer findes ofte flere sådanne nicher i qibla-væggen. Ved fællesbøn tager imamen plads ved mihrab foran de andre bedende.
er en niche i en moské, der angiver bederetningen (qibla). I større moskéer findes ofte flere sådanne nicher i qibla-væggen. Ved fællesbøn tager imamen plads ved mihrab foran de andre bedende.
mihraben rummer bl.a. udskårne træpaneler fra 700-tallet. Under korsfarernes herredømme i Kongeriget Jerusalem 1099-1187 blev moskéen omdannet til kirke og palads, hvor bl.a. tempelridderne fik sæde. Som en af de vigtigste muslimske helligdomme har al-Aqsa bevaret sin
mihrab, som i moskéen viser retningen mod Mekka. Den kan være udformet med elegant svungne linjer, som det ofte ses i iranske tæpper, eller den kan være kantet som i kaukasiske tæpper (fra bl.a. Daghestan); en tilspidset bue, som bæres
Kaukasus. Der findes mange bedetæpper fra dette område, karakteristiske ved en mangekantet mihrab og mange små geometriske figurer; de kan minde om shirvantæpper, med hvilke de ofte forveksles. I Dagestan er der produceret de tættest knyttede blandt de kaukasiske tæpper.
Mihrab er den tomme niche i moskéen, der angiver qibla. Som udgangspunkt for kristne helligsteder kan Ap.G. 2,46 anføres; et voksende antal egentlige helligsteder kendes først fra 300-t. med basilikaen og centralkirken bygget om en midterakse. I Danmark
mihrab, og den dannede tagkonstruktioner i mange variationer i "modulbyggeriet", fx i den store moské i Isfahan (700-1600-t.). Byggematerialerne var kalksten og tegl, bindemidlet mørtel, hvorfor den koncha-bårne kuppelkonstruktion var næsten enerådende; herfra udvikledes den dekorative stalaktitniche
Kibla, (arab.), retningen mod Mekka; den placering en bedende muslim skal indtage for at have hovedet vendt mod Mekka; sammenlign med mihrab.
mihrab. En prædikestol, minbar, og en fontæne med rindende vand til den rituelle afvaskning før bønnen er fast inventar. De fleste moskéer har et eller flere tårne, minareter, hvorfra der kaldes til bøn. Der kan være ansat en imam, som
mihrab); andre almindelige motiver er livets træ, botehmønstret, heratimønstret og Shah-Abbas mønstret. Medaljoner i forskellige udformninger anvendes i tæpper fra næsten alle områder, mens de såkaldte güll'er, mangekantede figurer gentaget i rækker, er karakteristiske for turkmenske tæpper og
kabaen i Mekka. Inden opførelsen af en moské udregnes retningen med så stor nøjagtighed som muligt. I qiblavæggens midte er bedenichen (mihrab) anbragt, og prædikestolen (minbar) har sin placering op ad qiblavæggen. Læs mere i Den Store Danske salat hajj