mezzo-
Mezzo- er et internationalt forled, der bl.a. forekommer i musikalsk sammenhæng, fx mezzosopran.
Mezzo- er et internationalt forled, der bl.a. forekommer i musikalsk sammenhæng, fx mezzosopran.
Mezzo punto er et italiensk udtryk for kniplet og syet knipling.
mezzo, italiensk film fra 1963, instrueret af Federico Fellini. Filmen handler om en tiljublet instruktør i kunstnerisk og personlig krise, et selvportræt af Fellini efter hans første syv en halv spillefilm. Indhyllet i sine egne fantasmer kan instruktøren, der spilles
mezzo (et dialogisk/monologisk afsnit med recitativer og/eller kor) som fx i Verdis opera Trubaduren: I Grev Lunas arie i 2. akt efterfølges cantabile-delen Il balen del suo sorriso af recitativer og herrekorets Ardir, andiam, der fører hen til cabalettaen
Bas-dessus, (fr. (men også på fr. er mezzo-soprano den almindelige betegnelse)), inden for musik d.s.s. mezzosopran.
mezzo (1963, 81/2). Siden har hun dog vist betydelig større spændvidde end blot at fremvise sødme og yppighed, bl.a. i Sergio Leones C'era una Volta il West/Once upon a Time in the West (1968, Vestens hårde halse), Werner Herzogs
mezzo)sopran. Emma Calvés stemme vakte opsigt allerede i klosterskolen i Montpellier, hvor hun blev opdraget. Hun debuterede 1882 som Marguerite i Charles Gounods opera Faust og gav sin sidste koncert 1938. Emma Calvé, én af sin tids største sangerpersonligheder
Mezzo (1963, 8 1/2), atter med Mastroianni i hovedrollen, transformerede Fellini en personlig og kunstnerisk krise til en sublim film om film og en instruktørs sammenbrud. Efter Giulietta degli spiriti (1965, Juliette), Fellinis første farvefilm, der fremstillede et kvindeligt drømmeunivers
mezzo (1963, 8 1/2), Pier Paolo Pasolinis Il vangelo secondo Matteo (1964, Matthæusevangeliet), Ingmar Bergmans Persona (1966) og Luis Buñuels Belle de Jour (1967, Dagens skønhed). Nybølgen modsvaredes af lignende initiativer rundt om i verden. I Brasilien opstod den politisk
mezzo 'halv', ciao 'hej' og giorno 'dag', sibilanten sc(i) [ʃ] som i scena 'scene' samt den palatale lateral gl(i) [ʎ] og den palatale nasal gn [ɲ] som i navnene Gigli og Bologna. For danskere kan især udtalen af