metrisk
Metrisk, 1) efter metrikkens love. 2) vedr. metersystemet.
Metrisk, 1) efter metrikkens love. 2) vedr. metersystemet.
metriske skemaer generaliserer de individuelle rytmiske variationer. Metriske accenter kan således fremtræde som hovedtryk (´): Tránge Tíder lángsomt skríder, eller med et varierende antal bitryk (`): Únderlìge Áftenlùfte. Det betegnes som henholdsvis monopodisk og dipodisk rytme. Metrisk kan begge linjer noteres: −◡ −◡ −◡ −◡. Gennemført
Metrisk rum er en meget generel matematisk struktur, der består af en mængde udstyret med en metrik (et afstandsmål). Begrebet metrik har udspring i den matematiske analyse og studeres i mængdetopologi, men indgår nu i næsten alle matematiske discipliner. På
metriske form og lod sig inspirere mere af den nye malerkunst end af musikken. En vigtig frigørelse fra den metriske tvang møder man også i rockmusikkens tekster. Digtformens funktion bestemmes før modernismen især af to faktorer: musikken (om den skal
metriske form er bestemt af dens brug som dansevise. Verslinjen er frit udfyldende, dvs. de ubetonede stavelser grupperer sig i varierende antal omkring de metriske markeringer, der primært vil være bestemt af melodien: Om en Søndag ad Aften skured de
Metrisk centner, (1. ord afledt af gr. metron 'mål'), dansk vægtenhed lig med 100 kg, som efter indførelsen af metersystemet i 1907 en overgang anvendtes som erstatning for den gamle vægtenhed centner.
metriske gangkurv. Tom Kristensen mente, at de frie vers lignede en mellemting mellem Johannes V. Jensen og sprængt oksebryst. Først omkring midten af århundredet vandt de frie vers fodfæste, og metriske digtsamlinger begyndte at virke gammeldags. Kløften mellem elite- og
metrisk opbygget. Grundelementerne er de betonede enheder, kola (ekspiratorisk accent), der er naturligt adskilte dele af talestrømmen; hvert kolon har kun ét betonet led. Det næste element er "vers", der er en relativt lukket meningsenhed og indeholder et bestemt antal
metriske rum. Sådanne rum optræder naturligt i forbindelser, hvor funktioner opfattes som punkter i et funktionsrum. Topologiske rum For at beskrive den indbyrdes beliggenhed af punkter i et rum kan man klare sig uden metriske størrelser og blot nøjes med
metriske størrelser. Begrebet trekantsulighed er et centralt element i definitionen af et generelt metrisk rum, og navnet er således ikke knyttet til en enkelt specifik ulighed. En vigtig trekantsulighed optræder i forbindelse med normer i vektorrum. En norm i et