methan
Methan, se metan.
Methan, se metan.
methan, Metan, CH4, er en farve- og lugtløs gas, som brænder med en blå flamme og har et kogepunkt på −162 °C. Forbindelsen er den simpleste alkan. Metan er hovedbestanddelen af biogas og naturgas og er en væsentlig komponent i
methan; resten er kuldioxid og svovlbrinte. Methanen dannes ved bakteriel nedbrydning af 125.000 år gamle marine aflejringer, som ligger 100-150 m nede i havbunden. Boblerev findes fra kysten og ud til 15 m vanddybde spredt over et ca. 40 km
Methan Jordens atmosfære har et stigende indhold af methan. Små mængder i atmosfæren bevirker, at iltindholdet er nogenlunde konstant, hvorimod methan i større mængder har en nedbrydende effekt på ozonlaget. Methan produceres stort set kun biogent. Således producerer de fleste
methan. I den primære reformer, som er en fyret ovn med katalysatorfyldte rør, reagerer methan og vanddamp til en blanding af methan, brint og carbonoxider. I den sekundære reformer tilføres en luftmængde, der netop indeholder den nødvendige kvælstofmængde. Ved den
methan. Det første anlæg kom i drift i 1930 i USA, og det anvendte methan (naturgas) ved atmosfærisk tryk. Den senere udvikling er gået i retning af højere carbonhydrider (carbonhydrider med et højt antal carbonatomer) og højere tryk. Går man
methan (mere end 99 %) med en karakteristisk isotopsammensætning. Den undslipper normalt til overfladen og forsvinder i atmosfæren, men kan i enkelte tilfælde ansamles i så store mængder, at gassen kan udvindes kommercielt som fx i Podalen i Italien og i
methan, CH4, der kendes fra naturgas og betragtes som en stamforbindelse. En række stoffer har en sammensætning, der leder tanken hen på methan. De får systematiske navne, fx NaCH3: natriummethanid, CH3Br: brommethan, CH3OH: methanol, HCHO: methanal, HCOOH: methansyre og Na
methan (1-6%) og måske argon (0-12%). Titan er ikke stor nok til at holde på atmosfæren, og dens tilstedeværelse er derfor kun mulig ved konstant fordampning fra overfladen. Fotokemiske reaktioner oppe i Titans atmosfære menes at have omdannet
methan, svovlbrinte og andre gasser op fra den iltfrie bund, bl.a. lavvandede områder i fjorde. Der kan boble så meget gas op, at det river materiale fra bunden med op i vandet, deraf udtrykket "bunden vender". Forløberen for en bundvending