meteorsværm
Meteorsværm, se stjerneskudssværm.
Meteorsværm, se stjerneskudssværm.
meteorsværm, En stjerneskudssværm er en gruppe af små meteorider, der rammer Jordens atmosfære fra en fælles retning og er årsag til et stort antal stjerneskud over et kort tidsrum på nogle få dage. Når stjerneskuddenes lysspor forlænges tilbage langs banen
Meteorsværmen Andromediderne Stjernebilledet huser en årlig tilbagevendende meteorsværm kaldet Andromediderne, som forekommer i sidste halvdel af november. Andromediderne forbindes ofte med Bieles komet, der er beskrevet første gang i 1772, men relationen mellem de to fænomener vurderes i dag som
meteorsværm (stjerneskudssværm), der er topper i aktivitet den 13. til 14 december hvert år. Geminidernes radiant Radianten (det punkt på himlen, som meteorerne synes at stråle ud fra) befinder sig i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini på latin), og der ses op
meteorsværm (stjerneskudssværm), der ses som stjerneskud hvert år omkring den 12. august. Perseidernes radiant Radianten (det punkt på himlen, som meteorerne synes at stråle ud fra) befinder sig i stjernebilledet Perseus. Meteorerne er støv, der stammer fra kometen 109P/Swift-Tuttle, og
Radiant, (af lat. radians, gen. radiantis, af radiare 'stråle, udstråle'), i astronomi det punkt på himlen, hvorfra en meteorsværm (stjerneskudssværm) tilsyneladende kommer. Fænomenet skyldes perspektiveffekter, idet meteorerne i en meteorsværm bevæger sig langs næsten parallelle linjer.
i Manchester 1951-80, desuden grundlægger af og i en periode direktør for det tilknyttede Jodrell Bank-radioobservatorium. Blandt Lovells videnskabelige resultater var lokaliseringen af mange meteorsværme. I flere bøger beskæftigede han sig med radioastronomiens relevans for individet og civilisationen.
kometer og forklarede de tilbagevendende meteorsværme som resultatet af opløste kometer. Schiaparelli er mest kendt for sine observationer af Mars' overflade, hvor han mente at se markante linjer (canali), som varierede med årstiden. Læs mere i Den Store Danske Mars
mellem visse meteorsværme og kometbaner. I 1872 foreslog han en forbedret metode til bestemmelse af den astronomiske enhed baseret på målinger af afstanden til asteroider, når disse kom tæt på Jorden. Læs mere i Den Store Danske Neptun – planet astronomi
meteorsværm (stjerneskudssværm), der optræder hvert år den 3. til 4. januar. Kvadrantidernes radiant Radianten (det punkt på himlen, som meteorerne synes at stråle ud fra) er nær Karlsvognens stang. Varigheden er ca. 0,4 døgn, og det maksimale antal stjerneskud