metamorf
Metamorf, (gr. meta- + -morf), som er forandret (ved naturkræfter).
Metamorf, (gr. meta- + -morf), som er forandret (ved naturkræfter).
metamorfe bjergarter kaldes krystalloblastisk. En metamorf bjergart med massiv tekstur kaldes fx granoblastisk og en porfyrisk metamorf bjergart porfyroblastisk. I sidstnævnte tilfælde er strøkornene dannet under metamorfosen. Metamorfe bjergarter kan imidlertid indeholde mineralkorn, som er rester, relikter, fra den oprindelige
metamorfe omdannelser er dog langt overvejende knyttet til den vidt udbredte regionalmetamorfose, som er resultatet af samtidige ændringer i tryk- og temperaturforhold. De metamorfe omdannelser er specielt knyttet til den termale og dynamiske aktivitet i områderne langs lithosfærepladernes grænser, idet
Metamorfe bjergarter, bjergarter, der er opstået ved omdannelse af andre bjergarter forårsaget af stigning i temperatur- og trykforhold, eventuelt under påvirkning af aktive vandige opløsninger. Glimmerskifer og gnejs er eksempler på metamorfe bjergarter, der er de mest udbredte bjergartstyper i
metamorfe bjergarter, fx metamorfoserede ultramafiske magmabjergarter og metamorfoserede sedimentære jernmalme. Ca-amfibolerne Ca-amfibolerne findes såvel i magmabjergarter som i metamorfe bjergarter og er fx udbredt i granit, granodiorit og syenit. De er ofte dannet sent under magmaers størkning, ofte
metamorfe bjergarter fx slate, fyllit og glimmerskifer. Grove bjergarter, fx gnejs, udviser sjældent god skifrighed. Skifrighed og foliation er de eneste danske geologiske navne for deformationsbetingede, planare strukturer; i den internationale litteratur skelnes derimod mellem adskillige. De vigtigste er fissility
metamorfe bjergarter og magmabjergarter) dannet i de dybere dele af Jordens skorpe og i kappen. Et geologisk arbejdsforløb En geologisk undersøgelse har sin rod i feltobservationer, hvor de forskellige bjergarter og deres indbyrdes relationer beskrives. Observationerne sammenstilles i et geologisk
metamorf bjergart med veludviklet skifrighed og en kornstørrelse så stor, at mineralkornene kan ses med det blotte øje. Bjergarten er rig på mindst et af glimmermineralerne muskovit og biotit, der almindeligvis ligger i mm-tynde lag adskilt af tynde lag
metamorfe bjergarter, hvor den næsten altid optræder sammen med en foliation. I sedimentære og magmatiske bjergarter repræsenterer lineation en fossil strøm- eller flyderetning, som enten er parallel med eller vinkelret på lineationen. Langstrakte mineraler eller partikler vil ligge parallelt med
metamorfe forhold, som medfører, at bjergarter ændrer kemisk sammensætning ved reaktioner med en gennemtrængende "væske". Grundstoffer fjernes og tilføres ved processen, der kan føre til malmdannelse. "Væsken" vil kun ved lave temperaturer og tryk være en egentlig væske, idet den