metafysisk
Metafysisk, vedr. metafysik; oversanselig; virkelighedsfjern.
Metafysisk, vedr. metafysik; oversanselig; virkelighedsfjern.
Metafysisk digtning Ophavsmanden til betegnelsen "metafysisk" er John Dryden, der i slutningen af 1600-tallet kritiserede bl.a. John Donne for som kærlighedsdigter at være mere interesseret i metafysiske (dvs. specielt filosofiske og teologiske) spidsfindigheder end i kærligheden selv — kærligheden som
metafysisk erkendelse er begrænset. Kant indrømmede dog, at mennesket ikke kan leve uden visse metafysiske forestillinger, men opfattede dem som blotte "regulative idéer", ikke som udtryk for positiv erkendelse (jf. Kant). Siden har der været fremsat mange former for metafysikkritik
metafysisk forstand; menneskets forståelseshorisont og livsverden. Til modstillingen af kultur og natur på det erkendelsesmæssige og metafysiske plan knytter der sig en diskussion om en særlig kulturel opsplitning i den intellektuelle naturforståelse: Man har med C.P. Snow talt om splittelsen
metafysiske skole eller la pittura metafisica. Det diskuteres, hvem af de to der kan kaldes ophavsmand til den, men for nemheds skyld kan man sige, at Savinio står for den teoretiske del (formuleret primært i tidsskriftet Valori plastici), de Chirico
metafysiske stadium, hvor man forklarer fænomenerne ved abstrakte og skjulte kræfter, og det positive stadium, hvor man er nået frem til sand viden. Her forklarer man alene ud fra naturlove, dvs. ud fra konstaterede sammenhænge inden for det positivt givne
metafysisk, evigt, åndeligt på den anden. Stilen synes at svare til modreformation og dunderprotestantisme såvel som til den demonstrative enevælde — som hos barokdigtningens store danske repræsentant Thomas Kingo. Den findes i både katolsk og protestantisk prædiken- og tanke-prosa i
metafysiske skole, hvis programskrift, Pittura metafisica ('Det metafysiske maleri'), blev udgivet i 1919. Fra 1920 var han atter bosat i Paris, tilknyttet den surrealistiske gruppe. I 1921 tog han afstand fra det metafysiske maleri til fordel for et mere nyklassicistisk
metafysisk begrundelse. Den verden, som foreligger for os, er ifølge Leibniz en fænomenverden, dvs. en fremtrædelsesform for en bagvedliggende, metafysisk virkelighed, der består af simple substanser, de såkaldte monader (af gr. monas 'enhed'), dvs. åndelige atomer. På naturlig måde kan
metafysisk betydning, idet li henviser til den kosmiske orden og strukturende proces i det enkelte menneske. I Huayanbuddhismen i Tangdynastiet (618-907) og neokonfucianismen i Songdynastiet (960-1279) ses li som det helt centrale metafysiske begreb. Huayanbuddhismen skabte en metafysik