menneskeæderi
Menneskeæderi, rituel fortæring af afdøde slægtninge eller fjender. Se kannibalisme.
Menneskeæderi, rituel fortæring af afdøde slægtninge eller fjender. Se kannibalisme.
menneskeæderi, er spisning af menneskekød. Der er to hovedformer, endokannibalisme, hvor de efterladte spiser dele af afdøde slægtninge, og eksokannibalisme, hvor fremmede spises, fx faldne fjender. I begge tilfælde er der formentlig en forestilling om, at den afdødes sjæl eller
Antropofagi, (gr. antropo- + -fagi), menneskeæderi; kannibalisme.
(Dansk litteraturs historie)
menneskeæderi hører hjemme på et værtshus.“ Menneskeæderi er i det hele taget grundmønstret i alle menneskelige relationer, og ondskab er den største lykke. Sabine tænker således med „lykkelig morgenkynisme“ på vandringen fra by til land, hvor horderne flytter deres „pladskrævende
(Symbolleksikon)
menneskeæderi hænger sammen med forestillingen om, at der er kraft i et menneske, som kan overføres ved fortæringen. Kannibalisme har været udført i religiøse ceremonier mange steder i verden, fx i forbindelse med menneskeofringer i øvrigt. I den hvide mands