meninges
Meninges er et græsk ord for hjerne- og rygmarvshinderne.
Meninges er et græsk ord for hjerne- og rygmarvshinderne.
mening". I nyere angelsaksisk filosofi har man fortrinsvis beskæftiget sig med sproglige udtryks mening (filosofisk semantik). Indtil ca. 1900 blev et udtryks mening normalt bestemt enten som den oplevelse eller tankeakt, der ledsager brugen af det, eller som den ting
mening, bukker under. Mens de, der kan, oplever en ejendommelig følelse af frihed og helhed. "Hvis livet overhovedet har nogen mening, må også lidelsen have en mening." Frankl stiller grundspørgsmålet anderledes end de fleste af sine medfanger: De spørger: "Vil
mening: "Mennesket rækker altid ud efter mening" (The Will to Meaning, 1969). Med baggrund i egne erfaringer fra nazismens koncentrationslejre og ud fra nyere empiriske undersøgelser hævder han, at denne vilje til mening er universel. Frankls fortolkning går imidlertid ud
mening og sandhed blevet knyttet sammen i den forstand, at en sætnings mening er blevet defineret som de betingelser, under hvilke den ville kunne verificeres. Hvis det principielt er umuligt at verificere en sætning, betragtes den som uden mening. Således
mening' sprogligt form som öffentliche Meinung, l'opinion publique og public opinion. Med meningens offentlige karakter blev 'mening', der siden Platons doksa ellers havde stået som modsætning til sikker viden, sat i forbindelse med et samfunds indre fornuft eller mål
mening som en egenskab ved en større sproghelhed, et sprogspil eller et helt sprog. Det har også været diskuteret, om navne overhovedet har mening i streng forstand. Traditionen fra G. Frege går ud fra, at et navns mening svarer til
mening, som fx ved en håndbevægelse, der gør det ud for en hilsen – eller ved et sprogligt udtryk. Ved symbolsk interaktion skabes og tolkes mening kontinuerligt og gensidigt i processen. Symboler er dermed ikke blot et neutralt medium for formidling
mening, som kræver en fortolkning. I psykologi, sprogvidenskab, informationsvidenskab, semiotik og medieteori fokuseres der på de indholdsmæssige og fortolkningsafhængige aspekter af samfundets udveksling af information. For mange af de sammenhænge, hvori begrebet "information" bruges i praktisk og teoretisk arbejde, se
Kognitiv mening, inden for filosofi form for mening, som besiddes af sætninger, som kan siges at være sande el. falske.