mendelsk
Mendelsk, vedr. Mendels arvelighedslove. Ordet er dannet efter den østrigske munk og botaniker Gregor Mendel. Se gen og genetik.
Mendelsk, vedr. Mendels arvelighedslove. Ordet er dannet efter den østrigske munk og botaniker Gregor Mendel. Se gen og genetik.
mendelsk arvefaktor, den basale arvelige enhed hos levende organismer og virus. Betegnelsen gen blev indført af den danske genetiker W.L. Johannsen i 1909. Biologisk arv er indirekte arv, idet et individs egenskaber ikke arves; kun individets anlæg for disse egenskaber
er nedarvningen af selvstændige (diskrete) arveenheder, første gang beskrevet af Gregor Mendel. Læs mere i Den Store Danske gen genetik
mendelsk genetik i Darwins evolutionsteori. De viste, at biometrikernes små, kumulative ændringer kunne forklares ved mendelske gener, men også, at de fleste mutationer ville have så drastiske effekter på individet, at disse ikke alene kunne forklare evolutionen. I 1937 publicerede
mendelske genetik var fx nøglen, der i første halvdel af 1900-tallet fik den darwinistiske evolutionsteori til at gå op i en højere enhed med fx systematik, økologi og palæontologi i den neodarwinistiske syntese, den mest indflydelsesrige samlende teori, der
mendelske genetik borgerlig og beskylde dens udøvere for at være trotskistiske sabotører. Lysenko sejrede med statens magtapparat i ryggen, og hans idéer, lysenkismen, blev ophøjet til statsideologi, mens den mendelske genetik blev bandlyst og mange af dens sovjetiske udøvere smidt
mendelske gen. Medvirkende hertil var den danske genetiker W. Johannsens undersøgelse af "rene linjer", hvor miljøbetinget variation klart kan adskilles fra genetisk variation, og hans sondring fra 1905 mellem fænotype og genotype, dvs. fremtoningspræg og genetisk bestemt præg. Dermed var
mendelske genetik. Det er tankevækkende, at Darwins Arternes oprindelse fra 1859 og Mendels arbejde, som i forening har haft en så enorm indflydelse på videnskabens udvikling i 1900-t., tilsyneladende tilhørte to vidt forskellige verdener, da de udkom med få
mendelsk nedarvning. Den moderne syntese I perioden 1930-40 lykkedes det for Fisher, briten J.B.S. Haldane og amerikaneren Sewall Wright gennem en lang række teoretiske arbejder at vise, at naturlig selektion kunne virke på populationer selv under antagelse af mendelsk
mendelske love, som ofte ses i familier, hvor udspaltning forekommer: I en familie, hvor moderen har blodtype M (homozygot LMLM), og faderen MN (heterozygot LMLN), forventer vi lige så mange børn med blodtype M som med blodtype MN, men hver