melasse
er et sukkerholdigt biprodukt ved fremstilling af sukker. Det anvendes til foder og i fermenteringsindustrien. Rørmelasse anvendes til fremstilling af rom.
er et sukkerholdigt biprodukt ved fremstilling af sukker. Det anvendes til foder og i fermenteringsindustrien. Rørmelasse anvendes til fremstilling af rom.
og Nordafrika dadler, i Østasien, Indonesien og Filippinerne enten ris, kokosmælk eller sirup (melasse). Arrak er som enkel, primitiv spiritus identisk med raki eller ragi, som drikken kaldes i Tyrkiet og på Java. Tidligere blev arrak ofte anvendt i punch.
melasse til ris eller vin, mens Mexico udnytter saften fra agaven til tequila. Verden over er der udviklet varianter af alle disse typer. Se også alkohol. Krydderurter Allerede fra begyndelsen af 1700-t. var det i Danmark almindeligt at krydre
inddampning anvendes bærmen som en bestanddel af kreaturfoder. Når råvaren er melasse (sukkersaft), kaldes destillationsresten spøl. Ordet bærme bruges også om det bundfald, der dannes i vin eller øl, som ikke er tilstrækkelig grundigt filtreret. Se også alkohol (teknisk fremstilling).
melasse. Vasketøjscentrifugen er en simpel version af filtercentrifugen. Ultracentrifuge Ultracentrifugen anvendes især i biologien og medicinen. På grund af dens høje g-påvirkning er det her muligt at adskille meget små partikler. Den blev oprindelig brugt til bestemmelse af sedimentationshastighed
melasse) og næringssalte, der podes med gær. Dette er et eksempel på fremstilling af en massekultur (biomasse). Et tilsvarende princip benyttes ved fremstillingen af fodergær. Hvedebrødsfremstillingen (gærbrød) er også en fermenteringsproces, hvori gæren i dejen udvikler kuldioxid, der får brødet
melasse forgæret med Saccharomyces cerevisiae. Saccharomyces cerevisiae Gæren Saccharomyces cerevisiae er en af de bedst undersøgte levende organismer. Dens genetik blev etableret i midten af 1930'erne af Øjvind Winge ved Carlsberg Laboratorium, idet han beskrev den kønnede formering og
melasse. Adskillelsen foregår i en centrifuge. Der findes flere principielt forskellige typer af moderne krystallisationsapparater. I Oslo-krystallisatoren cirkulerer moderluden. Den strømmer opad i apparatets beholder så hurtigt, at små krystaller holdes svævende ved fluidisering. Når krystallerne er store nok
led moder), væske, hvorfra der er udskilt krystaller ved fremstilling af fx sukker eller salt. Moderluden vil være mættet med det stof, der er udkrystalliseret, men vil desuden indeholde den oprindelige opløsnings urenheder. Moderluden fra fremstilling af roesukker kaldes melasse.
Raffinose, (af fr. raffiner, se raffinade, og -ose), C18H32O16, trisaccharid, der ved hydrolyse giver glukose, fruktose og galaktose. Raffinose smager ikke sødt. Den findes bl.a. i sukkerroer og bliver tilbage i melassen.