melankoliker
En melankoliker er en person, der lider af melankoli. Læs mere i Den Store Danske de fire temperamenter melankoli
En melankoliker er en person, der lider af melankoli. Læs mere i Den Store Danske de fire temperamenter melankoli
melankoliker" ligesom hovedpersonen i romanen Fabian (1931, dansk 1959), en skildring af mennesker i klemme i inflationens og arbejdsløshedens Berlin. Romanen ender tragikomisk med, at den passive antihelt Fabian, som tilhører den generation, der blev slået ud af kurs af
melankoliker. I sådanne retninger er figuren blevet forstået og tolket af store skuespillere som Frederik Høedt på Det Kgl. Teater 1851 og Laurence Olivier i England hundrede år senere. Hamlet er blevet underlagt filosofiske, moralske og karakterologiske opfattelser. Således blev
melankoliker veksler kunstneren mellem en tilstand af inspiration og henrevethed og en tilstand af mismod og sort fortvivlelse. 1500- og 1600-tallets melankoli Melankolien blev senere forbundet med den fin de siècle-stemning, der karakteriserede engelsk åndsliv i 1500-tallets
(Trap Danmark)
melankoliker og lyrisk-munter fabulant, holdt H. sig til det nære. Til arbejdsglæden, naturens store kredsløb, seksualiteten, moderen, ægtefællen, børnene, dyrene og hverdagen omkring ham. GenealogiHeerup, Henry, 1907-1993, maler, billedhugger og grafiker. *4.11.1907 på Fr.berg, ?30.5.1993 i Kbh., begr
(Dansk Biografisk Leksikon)
melankoliker og galgenfugl. Familie Forældre: varemægler Carl Julius M. (1815-65, gift 1. gang 1850 med Rosine Lassen, 1831-51) og Karen Marie Antoinette Christensen (1828-1909). -gift 6.12.1901 i Kbh. (b.v.) med forfatter, senere oversætter Ella Hancke, født 23.6.1877 i
(Dansk litteraturs historie)
Melankoliker af Rang“. Giver Gustav Wied i Ungdomshistorier en selvbiografisk fortolkning af sine formative år i København som en åbning på forfatterskabet, slutter han det i 1914 af med en føljeton til Berlingske Aftenavis, der udgives posthumt med titlen Digt
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
melankoliker, der på sin skånske landejendom rådede og regerede, som var hun en storhertuginde, omgivet af sine gæster, folk og plejebørn. Hendes dynamik og praktiske sans fik også udløb i selvstændige filantropiske initiativer. Hun åbnede dele af Rydebäcks hovedbygning som