mejsel
Mejsel, stålværktøj, der i den ene ende er skarpt og kileformet; anvendes til at bearbejde fx sten og træ.
Mejsel, stålværktøj, der i den ene ende er skarpt og kileformet; anvendes til at bearbejde fx sten og træ.
(Trap Danmark)
Mejsler af bronze til bearbejdning af træ og metal forekommer undertiden i grav- og offerfund fra bronzealderen. Langt de fleste er forsynet med en dølle, hvori der har siddet et kort træskaft til at slå på, men der findes også
Mejselen, ældre navn for stjernebilledet Gravstikken.
mejsel'), oldtidsøkse, hvis blad glider jævnt over i en dølle til træskaftet. Celte af bronze findes i grav- og votivfund fra bronzealderen (ca. 1500-500 f.Kr.); celte af jern kendes især fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-400 e.Kr.). Forsøg
Cisalier, (af fr. cisailles, af ciseaux mejsel, af lat. cædere hugge), mønter, som er mislykkede under prægningen.
passende klump drivkit, så det støbes fast. Hule emner bagstøbes. Andre dekorationsteknikker er gravering, emaljering (se emalje) og ætsning. 2 efterbehandling af overfladen på støbte genstande, fx af bronze, idet man med mejsel og fil fjerner grater, samlingsrande, blærer o.l.
Glyptik, (af gr. glyptikos vedr. udskæring, af glyptos), kunsten at arbejde med mejsel og gravstikke i sten og metal; billedhuggerkunst.
Osteotom, (gr. osteo- + -tom), mejsel til osteotomi.
Stemmejern er en tynd mejsel, der er skråt tilskåret i den ene side. Et stemmejern anvendes til bearbejdning af træ.
(Trap Danmark)
mejsel, målestok, hvis komplicerede linieforløb modsvaredes af lodrette former. Under et længere studieophold i 1953 i Carrara i Italien assisterede F. en række internationale billedhuggere i arbejdet med hugning efter punkteringsmetoden, dvs. at overføre fra skitse til marmor eller sten