medaljon – kød
er en tyk, rund skive af kød, enten svine-, kalve- eller oksekød. Medaljoner kan bl.a. udskæres af tykstegen.
er en tyk, rund skive af kød, enten svine-, kalve- eller oksekød. Medaljoner kan bl.a. udskæres af tykstegen.
Medaljon, (af fr. médaillon, opr. 'stor medalje', af médaille, se medalje), hængesmykke, sædvanligvis ovalt eller rundt, hvori man kan opbevare et miniatureportræt eller foto. Smykketypen blev særlig populær i slutningen af 1700-t. og var i de højere sociale lag
Medaljon, nyere navn for en møntlignende genstand, som i romersk kejsertid blev præget til erindring om en begivenhed eller om en person i kejserfamilien. De var særlig udbredte i 100- og 200-t. e.Kr. og blev ofte fremstillet i bronze
medaljon med Norges våbenmærke, den øksebærende løve. I kæden sad øksebærende løver og Oscar 2.s monogram, der også sås omkring medaljonen med løven på bryststjernen. Ordenen er ikke blevet uddelt efter unionsopløsningen i 1905, da Haakon 7. ikke ønskede
medaljon, hvori ses bogstaverne B G. Birgitte Bølle er i enkedragt. Hun holder en bog og et tørklæde i hænderne og har i halskæden en portræt-medaljon, som sikkert forestiller hendes ægtefælle. Ved siden af hende ligger et lille svøbelsesbarn
medaljoner med evangelisterne. Opstillet ved våbenhusets østlige mur er der endnu en gravsten. Den er fra ca. 1675 og har i de øvre hjørne-medaljoner hoveder af engle, og i de nederste et timeglas og et dødningehoved. Den er over
medaljoner, og står med lysegrå bemaling med profiler i guld. Kirkebænkene er udført i samme stil med låger og glatte pilastre. Også orglet og det tilhørende pulpitur står med dette udtryk. Gravminder Kirken råder over en hel del gravminder med
medaljon-, have-, vase- og jagttæpper, fx Ardebiltæppet (1539/40, Victoria and Albert Museum, London) og Wienerjagttæppet (1530'erne, Museum für Angewandte Kunst, Wien). Et usædvanligt velbevaret eksemplar af de persiske såkaldte polonaisetæpper er Kroningstæppet fra ca. 1660 på Rosenborg Slot. En
medaljoner, hvoraf en er nogenlunde bevaret. I dens runde felt er der en mand med en kort kjortel i halvt løbende stilling. Over rundpillens gesims er der en vandret ornamentbort. Udsmykningen minder om de yngste, sengotiske rankeslyng på korhvælvet i
medaljon, som har sit sidestykke i Søstrup Kirke, om end maleriernes farvelag er nedslidt. Inventar En stor del af kirkens større inventarstykker er skiftet ud. Døbefonten er dog en undtagelse. Døbefonten Den romanske døbefont er af gotlandsk kalksten fra 1200-tallet