mazarin
er navn på forskellige kagetyper. I Danmark er det en konditorkage af mørdej med et fyld af mandelmasse.
er navn på forskellige kagetyper. I Danmark er det en konditorkage af mørdej med et fyld af mandelmasse.
Mazarin i 1643 udnævnt til førsteminister af enkedronning Anna af Østrig, der regerede for den mindreårige Ludvig 14. Som førsteminister stod Mazarin over for en række problemer; udadtil overtog han krigen mod habsburgerne, og indadtil var Frankrig præget af økonomiske
Mazarine, grundlagt i Paris af kardinal Mazarin; i 1643 blev det som det første bibliotek i Frankrig i begrænset omfang åbnet for offentligheden. Under indre franske uroligheder i midten af 1600-t. (se Fronden) blev biblioteket splittet ad ved auktion
Mazarin til førsteminister. Krigshandlingerne mod Spanien, anført af feltherrerne Louis 2. de Condé og Henri de Turenne, medførte stadig større udgifter trods afgørende sejre; og de stadig tydeligere bestræbelser under Mazarin på at indføre enevælde genoplivede oppositionen. Parlamenterne nægtede at
Mazarin. Først da Ludvig 14. blev myndig i 1651, genvandt kongemagten sin autoritet, således at han i 1652 kunne vende tilbage til Paris og genudnævne Mazarin i 1653. Kardinalen genoprettede den indre orden og afsluttede i 1659 Pyrenæerfreden med Spanien
Mazarins søster vandt indpas ved det franske hof. Af parrets syv børn fik flere indflydelsesrige ægtefæller. Ludvig 14. forelskede sig i datteren Marie (d. 1715), men kardinal Mazarin fik hende gift med en italiensk prins. Kardinalen stod også bag en
Conti og bror til Louis 2., "Den Store Condé". Conti deltog i Frondens oprør mod kardinal Mazarins styre; men efter fængsling 1650-51 blev han forsonet med Mazarin og ægtede hans niece. Han blev senere guvernør i Guyenne og Languedoc.
Mazarins bibliotek i Paris, hvis ca. 40.000 bind liberalt var stillet til rådighed for offentligheden; Bibliothèque Mazarine genopstod først i 1691. 1700-tallet I 1700-tallet voksede bogproduktionen eksplosivt, og det stillede nye krav til bibliotekerne. Universitetsbiblioteket i Göttingen blev
Mazarin, og efter Mazarins død i 1661 fik han en række indflydelsesrige poster i statsstyret. Vigtigst var udnævnelsen til finansminister 1665; andre poster omfattede ledelsen af marinen, Frankrigs forhold til kolonierne samt handels- og industripolitikken. Fra 1680 mistede Colbert noget
Mazarin. I 1652 udnævnte Ludvig 14. ham til kardinal; men s.å. blev han fængslet pga. fortsatte intriger. Siden flygtede han til Italien, og først efter Mazarins død vendte han i 1661 tilbage til Frankrig. Retz' memoirer er blevet en