maurere
Maurere, de muslimer, der fra 711 erobrede Spanien og først blev endeligt fordrevet i 1614. Romerne brugte betegnelsen om de folk, der levede i dele af det nuværende Marokko og Algeriet, og det gav navn til den romerske provins Mauretania
Maurere, de muslimer, der fra 711 erobrede Spanien og først blev endeligt fordrevet i 1614. Romerne brugte betegnelsen om de folk, der levede i dele af det nuværende Marokko og Algeriet, og det gav navn til den romerske provins Mauretania
maurere, beydane eller bidan, udgør 28% og har siden selvstændigheden domineret Mauretanien politisk. Deres tidligere og til dels nuv. slaver, de sorte maurere, haratin, udgør 40% af befolkningen og er den største gruppe. Mod syd bor en række frie, sorte
Maurerens sidste suk, samme år) er scenen igen Indien, hvor Moraes Zogoiby fortæller om sin families og sin egen skæbne i en verden udspændt mellem en mytisk fortid og en økonomistyret nutid i en række groteske og melodramatiske optrin og
maurere. Den var beskyttet af en borg, La Almudena, hvor kongepaladset senere blev opført. Kristne og maurere havde skiftevis herredømmet, men under Alfonso 8. fik byen egen jurisdiktion (Fuero Real), og 1477 kunne "det katolske kongepar", Ferdinand og Isabella, holde
maurere), og deres frigivne slaver dannede efterhånden befolkningsgruppen de sorte maurere. Fra omkring 1440 var portugiserne og senere hollænderne aktive i kystlandet og deltog i den omfattende slavehandel herfra. I 1800-t. blev franske interesser efterhånden dominerende; Mauretanien blev 1903 indlemmet
maurere, jøder og kristne. Segovia er den by i Spanien med flest romanske kirker, og der er bemærkelsesværdigt mange romanske bygningsværker. Desuden er der mange privatpaladser og offentlige bygninger fra 1100-1200-tallet samt facader i mudéjarstil. Den sengotiske katedral
det står ufuldendt. Efter at have fungeret som bl.a. fængsel blev Alhambra restaureret i 1800- og 1900-tallet og er i dag et søgt turistmål. I nærheden ligger lystslottet Generalife. Læs mere i Den Store Danske islamisk arkitektur stalaktithvælving maurere
maurere), og den arabiske påvirkning er slående. Den traditionelle andalusiske arkitektur står ganske vist i stor gæld til romerne, men de mere forfinede arkitektoniske stiltræk — kaklerne, buerne og arabeskerne — er arabiske. I sproget indgår mange arabiske ord, og selv det
maurere, jøder og kristne. Her skal kun fremhæves enkelte særlige træk. I 900-tallet opstod nye poetiske former, særlig markant de såkaldte muwashshah-digte, oftest kærlighedsdigte i fem strofer med et kompliceret rimmønster. Sidste strofe slutter med en linje, kharja
bispesæde og rummer en afdeling af Zaragoza Universitet samt en katedral fra 1000-t. i romansk stil. Romerne havde en fæstning på stedet, og byen var kortvarigt besat af araberne (se maurere); i 1035 blev Jaca hovedstad i kongeriget Aragonien.