materia
Materia er et latinsk ord for stof.
Materia er et latinsk ord for stof.
Materie, i almindelig filosofisk sprogbrug betegnelse for uformet stof. Latin materia er en direkte oversættelse af græsk hyle, egl. 'ved' eller 'tømmer', i 300-t. f.Kr. gjort til filosofisk begreb af Aristoteles. Formålet med Aristoteles' sondring mellem form og materie
materien som død og passiv. Hun tildelte liv, perception og bevægelse til materien. For hende var det absurd at se sjæl og legeme som to adskilte substanser, for hvis de var adskilte, hvordan kunne de så interagere, som de jo
materie For Aristoteles består en ting af en materie (et stof), der struktureres af en form, og formen bevirker, at tingen er "af denne art". Et hus' form er således det, der bevirker, at huset er andet og mere end
materien, som er den yderste grænse for Plotins univers. Materien reflekterer ikke og er derfor ikke nogen selvstændig hypostase. Den foreligger altid som formet materie og er således led i den strukturerede verden, der som helhed er "god" i og
materie (gr. hyle, se form (form-materie)) og liv, enteleki: dvs. det, som har sit formål i sig selv, eller den proces, hvorved noget virkeliggør sin dynamik. At være levende er derfor at have en sjæl, hvilket gælder både planter
Materia peccans er et latinsk udtryk for sygdomsstof.
Materie er betegnelsen for en bog, der foreligger i trykte og falsede ark – men endnu ikke er hæftet og indbundet – eller en bog som har mistet sit bogbind. Læs mere i den Store Danske bogfremstilling
var ifølge Aristoteles det urstof, hvoraf de fire elementer (ild, jord, vand og luft) var dannet ved tilførsel af to af kvaliteterne (tør, fugtig, kold og varm). Læs mere i Den Store Danske elementlære
er inden for lægevidenskaben en gullig, tyktflydende væske, der kan dannes ved betændelse.