masseuddøen
er det forhold, at et stort antal dyre- og/eller plantearter uddør over et kort tidsrum af Jordens historie. Fænomenet har fundet sted flere gange, særlig markant ved Perm-Trias-grænsen for 248 mio. år siden, da måske 95% af alle
er det forhold, at et stort antal dyre- og/eller plantearter uddør over et kort tidsrum af Jordens historie. Fænomenet har fundet sted flere gange, særlig markant ved Perm-Trias-grænsen for 248 mio. år siden, da måske 95% af alle
masseuddøen. Siden de flercellede dyrs opståen for ca. 600 mio. år siden har livet på Jorden mindst fem gange været udsat for masseuddøen. De største foregik dels på overgangen mellem Perm og Trias for ca. 245 mio. år siden, da
masseuddøen ved slutningen af Ordovicium og sidst i Trias. Op gennem Tertiær har der flere gange, især under klimaændringer, været perioder med øget risiko for uddøen (øget ekstinktions-rate), uden at det dog kan sammenlignes med masseuddøen. En naturkatastrofe kan
masseuddøen ved Perm-Trias-grænsen. Blæksprutterne, bl.a. repræsenteret af nautilslægterne Orthoceras og Endoceras, var de største rovdyr i Ordovicium. De ældste former havde en lang, kegleformet skal, men mere manøvredygtige, spiralsnoede arter dukkede hurtigt op. Graptolitterne svævede passivt i de
masseuddøen, fx dinosaurernes endeligt i Kridttiden for 65 mio. år siden, er ligeledes inspireret af astrobiologisk forskning. En sidegren af astrobiologien beskæftiger sig med det særlige miljø i rumfartøjer og rumstationer og dets indflydelse på levende væsner fra jorden, herunder
til det indiske subkontinents adskillelse og vandring bort fra Seychellerblokken i Det Arabiske Hav. Denne hot spot-aktivitet med dens medfølgende luftforurening er blevet sat i forbindelse med den store masseuddøen af flere dyregrupper på overgangen Kridt-Tertiær, heriblandt dinosaurer.
masseuddøen. Palæogeografi Sydamerika, Afrika, Indien, Australien, Antarktis og den sydlige del af Europa var samlet i et superkontinent, Gondwana, omkring Sydpolen. Et andet superkontinent, Laurusia, opstod sent i Silur og tidligt i Devon omkring ækvator ved kollision mellem Nordamerika og
masseuddøen, hvor mange af de krokodillelignede former der hidtil havde været dominerende på landjorden forsvandt, hvorved der blev plads til dinosaurerne. Måske udkonkurrerede dinosaurerne simpelthen de andre former. På kort tid opstod mange nye former, og de spredte sig hurtigt
sammenligninger mellem arter, danner baggrund for opdagelsen af nye strukturelle principper og ny viden om geninteraktioner samt tættere fokuseren på relationen mellem den genetiske arv, genotypen, og dennes udtryksform, fænotypen. Læs mere i Den Store Danske fossiler, masseuddøen, artsselektion m.m.
masseuddøen og Kvartærtidens istider til det landskab, der ses i dag. Nutidsudstillingen giver et indblik i naturen på Møns Klint, som den ser ud i dag; området er særlig rigt på både forskellige og sjældne dyr og planter. Læs mere