marine sedimenter
Marine sedimenter, aflejringer dannet i havet. Marine sedimenter omfatter en lang række bjergartstyper, bl.a. sand- og lersten, skrivekridt og koralkalk, og er ofte rige på fossiler. Se også sedimenter.
Marine sedimenter, aflejringer dannet i havet. Marine sedimenter omfatter en lang række bjergartstyper, bl.a. sand- og lersten, skrivekridt og koralkalk, og er ofte rige på fossiler. Se også sedimenter.
marine) sedimenter, herunder kystaflejringer, flodaflejrede (fluviale) sedimenter, søaflejrede (lakustrine), vindaflejrede (æoliske) og endelig isaflejrede (glaciale) sedimenter. Disse sedimenttyper besidder forskellige sedimentære karakteristika (partikelstørrelsesfordeling, sedimentære strukturer m.m.), hvilket muliggør en inddeling af sedimenterne i facies og en tolkning af fossile aflejringer
marine sedimenter fra Trias, Jura og Tidlig Kridt samt marine til kontinentale aflejringer fra Sen Kridt til Tidlig Pleistocæn. De højeste foldebjerge findes i Store Kaukasus. Her træffes kalk-alkaline dybbjergarter, bl.a. en granit-batholith, og de højeste toppe dannes
sedimenter og vulkanske bjergarter, der omfatter: 1) En 4-5 km mægtig lagserie af kontinentale sandsten og basalter i Nordgrønland og en serie marine aflejringer i Østgrønland (ca. 1400-1000 mio. år gamle). 2) En 3,5 km tyk lagserie
sediment i dybhavet, søer, floder og kilder. Dyrene er oftest morfologisk tilpasset til at bevæge sig rundt på sandskornene. Nogle har klæbekirtler (fladorme) eller sugekopper (bjørnedyr), andre er slanke og ormelignende, så de kan sno sig ind og ud mellem kornene. Den interstitielle fauna er rigest i marine
marine sedimenter ligger der et historisk arkiv af miljøfarlige stoffer, som kun langsomt nedbrydes. Det er særligt zink, kobber og cadmium, men også oliestoffer (PAH’er), og nogle af disse overskrider de internationale grænseværdier for god miljøtilstand. Olieforurening Mange havområder
marine sedimenter. Mange bakterier er i stand til at udnytte to eller eventuelt flere af de nævnte stofskiftetyper; de kaldes mixotrofe. Det gør bakterierne i stand til at tilpasse sig vekslende forhold og giver dem en økologisk fordel. Dyrkning af
marine sedimenter, ofte en barriereø, og er en integreret del af en barrierekyst. Pga. ringe bølgeaktivitet i lagunen er kystlinjen ofte dækket af strandengs-, siv- eller marskvegetation. Vadehavet bag Rømø, Mandø og Fanø samt Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er
marine sedimenter bestående af klæg, som er ler og silt overvejende af organisk oprindelse, især ekskrementer fra vadens talrige orme og muslinger afsat gennem længere perioder med roligt vejr. I disse aflejringer findes tynde lag af finsand afsat under stormflod
marine sedimenter og nyaflejret flysch bliver deformeret og foldet, dels at der ved overskydning opstår tektoniske bælter, og dels at der udvikles deformationsstrukturer i skifre (slate og schist) og i gnejser. På større dybde dannes migmatit og granulitfaciesbjergarter, se metamorfose