manipuri
Manipuri, tibeto-burmesisk sprog; se også meithei.
Manipuri, tibeto-burmesisk sprog; se også meithei.
(Gyldendals Teaterleksikon)
Manipuri, sanskrit mani ‘juvel’, puri ‘by’, dansedrama fra Manipur, en af Indiens nordøstligste stater omkranset af høje bjerge. Fra 1700-tallet blev Manipur massivt invaderet af Vishnutilhængere, som tilskyndede dansere og musikere til at skabe Ras danse om Krishnas liv
manipuri, er et tibeto-burmesisk sprog, som tales af ca. 1,3 millioner (1997) i Assam og tilgrænsende dele af Bangladesh og Myanmar. Meithei blev i 1992 et af Indiens officielle sprog; se også Indien (sprog).
manipuri, marathi, nepali, odia, punjabi, sanskrit, santali, sindhi, tamil, telugu og urdu. Størstedelen af disse fungerer som officielle delstatssprog i én eller flere indiske delstater. For mange af disse sprogs vedkommende er der tale om betydningsfulde kultursprog med en lang
manipuri, marathi, nepali, odia, punjabi, sanskrit, sindhi, tamil, telugu, urdu, bodo, santhali, maithili og dogri. Størstedelen af disse fungerer som officielle delstatssprog i en eller flere indiske delstater. Læs mere om Indiens sprog, indoariske sprog, dravidiske sprog, mundasprog og sino
manipuri, der benytter flere aktører. Hver form har udviklet sit lokale særpræg, men fælles er den tætte tilknytning til hinduismen, hvor dansen er et offer til Gud. Fællestræk er også den dybe knæbøjning, føddernes rytmiske stampen, gestikken, ansigtets og øjnenes
manipuri (ca. 1,3 mio., 1997), kuki-chin (ca. 850.000) og mizo eller lushai (ca. 520.000, 1997), samt de miriske sprog , hvoraf de største er abor (ca. 450.000, 1994) og dafla (ca. 250.000, 1994). Yi-burmesiske sprog Omfatter dels den
manipuri (ca. 1,3 mio., 1997), varianter af kuki-chin (ca. 850.000, 1991), mizo eller lushai (ca. 520.000, 1997) og mikir (ca. 450.000, 1994) samt naga-sprogene sema (ca. 125.000, 1994) og angami (ca. 105.000, 1994); tilhørsforholdet er omstridt for
(Gyldendals Teaterleksikon)
manipuri. Det er interessant at se, hvordan hver form har udviklet sig, men stadig har nogle vigtige fællestræk. Rent danseteknisk anvendes en dyb knæbøjning, komplicerede trinsammensætninger med stamp af fødderne, løftede arme med stort forråd af hasta mudraer til den