maniodepressiv psykose
er den tidligere betegnelse for bipolar affektiv sindslidelse.
er den tidligere betegnelse for bipolar affektiv sindslidelse.
maniodepressiv psykose kan perioder med depression (tidl. betegnet endogen depression) veksle med faser præget af sygelig opstemthed (mani). Depressionen har ofte et karakteristisk billede med hæmning (langsom tankegang og bevægelse), udtalt skyldfølelse, overfladisk søvn med opvågning en til to timer
maniodepressiv psykose end ved andre og lettere former for depression. Ved mani er stemningslejet stærkt løftet (eufori). Personen er ukritisk glad og optimistisk og har et forøget psykomotorisk tempo, der bl.a. viser sig ved, at tankegangen er præget af livlige
maniodepressiv psykose (stemningssygdom). Grundstemningen er udtalt løftet gennem flere uger til mange måneder. Den pågældende er opstemt, ukritisk optimistisk, idérig og foretagsom. Under indflydelse af denne stemning kan vedkommende foretage en række handlinger, der står i grel modsætning til personens
er en international politisk systemstruktur med to dominerende magtgrupper, se Det Internationale System. For bipolar (eller bipolær) affektiv sindslidelse, se maniodepressiv psykose.
studium pga. den maniodepressive lidelse, der kom til at plage ham livet igennem. Af Madsens meget ujævne produktion er debutbogen blevet stående både som psykiatrisk debatindlæg og som en spændende romankomposition; desuden er kunstnerromanen Komponisten (1945) genoptrykt (rev. udg. 1965).
handler om en kvindes valg mellem moderrollen og en erhvervskarriere. I 1998 udsendte Danielle Steel den roste His Bright Light (da. En stråle af lys, 1999), en dokumentarisk beretning om forfatterens maniodepressive søn Nick, der begik selvmord som 19-årig.
maniodepressiv, telefon. Tættere omverdensforbindelser har været bestemmende for lån af bl.a. grønlandsk kajak, finsk sauna, italiensk risiko, spansk guerilla, russisk trojka, japansk kimono. Som modvægt mod det fremmede er hjemlige udtryk bevidst blevet skabt siden midten af 1700-t.; men
er særlig kendt for at have skelnet mellem skizofreni (dengang benævnt dementia præcox) og maniodepressiv psykose. Han skrev en meget berømt lærebog i psykiatri, der udkom i ni udgaver i perioden 1883-1927. Læs mere i Den Store Danske psykiatri
personlighed og eventuelle psykiske lidelser. Han hævdede fx, at den høje, tynde, leptosome kropsbygning disponerer til skizofreni, og den korte, runde, pykniske til maniodepressiv psykose (se konstitutionslære). Kretschmer var professor i psykiatri og neurologi i Marburg og senere i Tübingen.