manierist
Manierist, (it. manierista), kunstner hvis stil er stivnet i manér.
Manierist, (it. manierista), kunstner hvis stil er stivnet i manér.
manierister med afsæt i højrenæssancen søgte nye veje med deres komplekse kompositioner, langstrakte figurer og voldsomme lys- og farvesætning (Jacopo da Pontormo og Rosso Fiorentino i Firenze, Domenico Beccafumi i Siena, Parmigianino i Parma). Næste generation af manierister repræsenteres i
manierister hører malerne Agnolo Bronzino, Giorgio Vasari og Giulio Romano samt billedhuggerne Giovanni Bologna og Benvenuto Cellini. I Venezia nåede manierismen et højdepunkt med Tintoretto, der inspirerede El Greco i Spanien. Frans 1. af Frankrig importerede italienske manierister til udsmykning
manierister, kaldet romanisterne, dyrkede patetiske overdrivelser, som det bl.a. ses hos Jan Mabuse, Jan van Scorel, Barend van Orley og Frans Floris. Quinten Matsys bibeholdt det gammelnederlandske udtryk, som han forbandt med humanistisk morallære, og Joachim Patenier udviklede et storslået
manierister i Haarlem. Han malede portrætter og fornyede bl.a. gruppeportrættet på en måde, der blev til inspiration for den unge Frans Hals. Mest kendt blev han dog for sine store figurbilleder med bibelske eller mytologiske motiver fyldt af tætte klynger
manieristers grafiske arbejder. I 1530'erne arbejdede han for Medicifamilien i Rom og Firenze og udsmykkede bl.a. Palazzo della Cancelleria i Rom (1546). Som tidens mest lærde kunstner virkede Vasari fra 1554 for Cosimo 1. Medici i Firenze med en
typisk manierist. Giuseppe Cavaliere d'Arpino blev dog efterhånden udkonkurreret af en ny generations malere, fx Carracci'erne og Caravaggio. Hans hovedværk, freskerne i Sala degli Orazi e Curiazi i Konservatorpaladset i Rom (1597-1619) viser scener fra Roms historie.
manierister i byen, Hendrick Goltzius og Cornelis Cornelisz. Han er bedst kendt for Het Schilderboek fra 1604, en lærebog i maleri og samtidig en kunsthistorie — den første fremstilling af det nordeuropæiske maleris historie — med biografier af antikke, italienske og nederlandske
manierister i Nordeuropa, påvirket af især Michelangelo. Blandt hans ca. 100 bevarede malerier med såvel profane som bibelske motiver er den store altertavle til Laurentiuskirken i Alkmaar (1538-42), der i 1581 kom til domkirken i Linköping i Sverige, samt
Romanisme, stilretning i 1500-t.s nederlandske billedkunst, påvirket af italiensk højrenæssancekunst (Rafael og Michelangelo) samt manierister som Parmigianino og Tintoretto. De kendteste romanister er Jan Mabuse (Jan Gossaert), Barend van Orley, Jan van Scorel og Maerten van Heemskerck.