malteserkors – mekanisk anordning
Malteserkors, mekanisk anordning til periodisk eller rykvis fremføring, fx af film i en filmprojektor; se film. Teknikken blev opfundet i 1700-t. til brug i spilleure.
Malteserkors, mekanisk anordning til periodisk eller rykvis fremføring, fx af film i en filmprojektor; se film. Teknikken blev opfundet i 1700-t. til brug i spilleure.
er et ligearmet kors, hvis arme ender i to spidser; ordenstegn for johannitere og malteserriddere. Læs mere i Den Store Danske kors
malteserkors i et mikroskop med polariseret lys. Dette malteserkors forsvinder under opvarmning af stivelse. Dette kan bruges til at kontrollere, om en ønsket opvarmning har været tilstrækkelig. Forklistring udnyttes ved jævning af sovser, buddinger, frugtgrød m.v. foruden i produkter, hvor
malteserkors med stråler mellem korsarmene; rød og hvid er nationalfarverne. Efter den polske opstand i 1831 blev ordenen gjort til en russisk orden, ved at den oprindelige dekoration blev lagt på zarens dobbeltørn. 1921-44 og igen efter 1994 er
Den Sorte Ørns Orden, kongeriget Preussens fornemste orden, indstiftet 1701. Ordenstegnet er et blåemaljeret malteserkors med bogstaverne F R for stifteren, kong Frederik 1., i en medaljon og kronede, sorte ørne mellem korsarmene.
malteserkors. Indvendigt er kirken i dag præget af en restaurering ved arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen i 1978, hvor inventaret blev udsmykket med nye malerier og loftet malet i en karakteristisk rustrød farve. Inventar og gravminder Størstedelen af kirkens inventar er
malteserkors og årstallet 1882. Kirkens indre Indvendigt præges kirkerummet af samspillet mellem de rødmalede bænke og det tilsvarende rødmalede bræddeloft, som står i kontrast til de enkle, hvidkalkede vægge. Både vinduerne og korbuen er spidsbuede, og langs skibets vægge samt
malteserkors. Initialerne af de tidligere ejere er desuden præget på fadet. Renæssanceinventar Prædikestolen er fra højrenæssancen og har indskåret datering fra 1604. Den er en del af en hel gruppe af fynske prædikestole, som stammer fra værksteder i Assens eller
malteserkors, og holdt i lysegrå bemaling med røde felter, og matcher således prædikestolen, som er udsmykket i samme stil. Kirken råder over en døbefont, som er væsentligt ældre end kirken selv. Den romanske middelalderlige døbefont i gotlandsk kalksten, som står
malteserkors med fire liljer mellem korsarmene, blev båret i et himmelblåt bånd, cordon bleu. De højeste ordener i Danmark, Sverige, Rusland og Polen fik siden samme båndfarver. Antallet af medlemmer var sat til 100 riddere, som alle skulle tilhøre den