Malm
er en geologisk epoke svarende til Sen Jura; ca. 161-146 millioner år før nu.
er en geologisk epoke svarende til Sen Jura; ca. 161-146 millioner år før nu.
udvindes, se mineralopberedning. Smykkesten og fossile brændsler medregnes dog ikke. Ordet malm var oprindelig begrænset til kun at omfatte materialer, hvorfra et eller flere metaller kunne udvindes med fortjeneste; en økonomisk brydeværdig mineralforekomst udgjorde et malmlegeme. Ordene malm og malm
Malm, upræcis betegnelse for legeringer af kobber og andre metaller (bronze, messing) med en mørk, brunlig tone, anvendt fx til lysekroner, mortere og kogekar i ældre tid.
malmen til overfladen med truck ad en spiraltunnel; i andre hejses den op med elevator. Selve brydningen foregår i brydningsrummet (fr. galerie). Findes malmen inden for en bjergskråning, anlægges horisontale gange til malmen (eng. adit). Ved anlæg af en mine
malme, dels kasserede metalgenstande. Malmene indeholder metallet som oxid, hydroxid eller sulfid, men da malmene tillige indeholder de såkaldte gangarter (ledsagende bjergarter og mineraler), sker der normalt en sortering først. Som regel knuses malmen til en finhed som melis, hvorefter
Malmer skrev en række grundlæggende værker om dansk og nordisk vikingetidsnumismatik. Malmer anvendte som den første i Norden stempelanalysemetoden, og hun kunne dermed påvise hvorledes de ældste nordiske, danske og svenske udmøntninger foregik. Hendes banebrydende bøger inkluderer Nordiska mynt före
malme med mindre end 0,2 % P2O5, fx de svenske malme fra Dannemora, Norberg og Utö. For at kunne fremstille stål af fosforholdige malme må konverterens foring foruden at være ildfast kunne modstå angreb af kalk i slaggen. Et sådant
Malmer, Mats Petterson Malmer, 18.10.1921-3.10.2007, svensk arkæolog, professor i Lund 1970-73, i Stockholm 1973-88; g.m. Brita Malmer. Ved sit vedholdende krav om eksakte definitioner havde Malmer stor betydning for nordisk arkæologi, ligesom han forfinede den typologiske metode
malm med op til 67% jern og 15% fosfor (apatit). Der er to teorier for dannelsen af malmen: Den ældste er, at malmen er dannet ved udkrystallisation af malmmineraler i et magma (likvidmagmatisk dannelse); den nyeste er, at malmen er
malmene også sølv (50 g/t), zink (0,9%), bly (0,3%), svovl (25%) og arsen (6,8 %). Der fandtes tre typer malm: arsenopyrit-, sulfidførende kvarts-turmalin- samt pyrit-malm, og i nævnte rækkefølge viser de tre forskellige stadier i malmens