makroskopisk
Makroskopisk, synlig med det blotte øje, dvs. uden mikroskop. Modsat mikroskopisk.
Makroskopisk, synlig med det blotte øje, dvs. uden mikroskop. Modsat mikroskopisk.
makroskopiske form af stoffet. Kimene — eller klyngerne — udviserskalstruktur i form af en lagvis opbygning omkring et centrum, som ikke genfindes i makroskopiske stoffer. Et markant eksempel er kulstof-60-klyngen, buckminsterfulleren, hvis struktur svarer til mønsteret på en fodbold, og
makroskopiske systemers fysiske egenskaber. Den klassiske statistiske mekanik kombinerer den newtonske partikelmekanik med anvendelsen af statistiske lovmæssigheder, der gælder for systemer bestående af et stort antal partikler. Den historiske baggrund Den klassiske statistiske mekanik blev udviklet af J.C. Maxwell, L
makroskopiske anatomi beskæftiger sig med strukturer, der er synlige med det blotte øje, og dissektion er den vigtigste undersøgelsesmetode. Den mikroskopiske anatomi omhandler strukturer, som undersøges ved optisk mikroskopi eller elektronmikroskopi. Deskriptiv anatomi, undertiden betegnet morfologi (formlære), beskriver strukturerne, mens
makroskopisk partikel er ubestemthederne forsvindende små i forhold til partiklens udstrækning og hastighed. Derfor kommer kvantemekanikken ikke til at røbe sig i iagttagelsen af en makroskopisk partikels bevægelser; dens dynamik beskrives af den klassiske mekanik. Kvantemekanik for mange partikler I
makroskopisk betyder, at fx en terning af et polariseret dielektrikum på én flade har overskud af negativ ladning og på den modsatte side overskud af positiv ladning. Disse overfladeladninger kaldes bundne ladninger, da de skyldes elektroner, som er bundet i
makroskopiske kvantefænomener kræver lave temperaturer, idet kondensationen modvirkes af partiklernes termiske bevægelse. Smeltning er en anden type faseovergang, hvor atomernes regelmæssige placering forsvinder ved opvarmning over en bestemt temperatur. Det har vist sig meget frugtbart at beskrive faste stoffers egenskaber
makroskopiske) grænse, hvor den klassiske fysiks resultater er bekræftet af erfaringen. Korrespondensprincippet formuleres også som et krav om, at kvantemekanikkens resultater skal stemme overens med resultaterne fra den klassiske fysik, når man har at gøre med meget store kvantetal, fx
makroskopiske størrelser og fænomener. Molekyldynamiske beregninger gør det altså muligt at relatere de mikroskopiske (dvs. de molekylære) egenskaber såsom atomers og molekylers inter- og intramolekylære vekselvirkninger til de makroskopisk målelige egenskaber. Udviklingen inden for eksperimentelt apparatur, specielt molekylstråle- og laserteknikker
makroskopiske legemers bevægelse under indflydelse af kræfter. At et legeme er makroskopisk betyder, at det indeholder mange atomer. Det er legemets samlede bevægelse, som beskrives af lovene. De indre bevægelser i atomerne følger ikke Newtons love, men kræver anvendelse af