magnetkis
Magnetkis, (2. led af ty. Kies 'grus'), andet navn for mineralet pyrrhotit.
Magnetkis, (2. led af ty. Kies 'grus'), andet navn for mineralet pyrrhotit.
magnetkis-mineraliseringer. Her dannes mineralet stibiopalladinit, Pd5Sb3, der hyppigt forekommer sammen med platinmineralet sperrylit, PtAs2. Antimon udskilles endvidere som antimonmineraler i hydrotermale årer, hvor det indgår i komplekse sulfidmineraler og sulfosalte eller opløses som en underordnet bestanddel i andre sulfider
magnetkis-mineraliseringer og indgår blandt andet i platinmineralet sperrylit, PtAs2. I det senmagmatiske stadium af størkning af granitisk og granodioritisk magma udskilles arsen i begrænset mængde i pegmatitter og i pneumatolytiske årer som arsenkis og arsenider. Ved lavere temperatur udskilles
magnetkis) og pyrit (svovlkis) samt i forskellige forbindelser med grundstofferne arsen, chrom, kobber, nikkel, titan og wolfram. Jern indgår ligeledes i mange silikater som fx pyroxener (fx augit), amfiboler (fx hornblende), granater (fx almandin) og olivin. Jern i gedigen (metallisk
magnetkis, også kaldet pyrrhotit, hvis kemiske sammensætning også er variabel. Et andet sulfid har formlen FeS2. Begge sulfider er halvledere. FeS2 findes som mineralerne pyrit og marcasit. Jernets sulfider har stor teknisk betydning, bl. a. i svovlsyrefabrikationen. Oxidationstrin −2, −1, 0, +1. Oxidationstrinnet
magnetkis) og pyrit (svovlkis) er de dominerende. Associeret med disse forekomster findes mindre mængder af chalcopyrit (kobberkis), galena (blyglans), sphalerit (zinkblende), magnetit og baryt. Kismalme er meget udbredte i den skandinaviske fjeldkæde og i Appalacherne. Desuden findes de i grønstensbælter
Kismineraler, (1. led af ty. Kies 'grus'), en række mineraler, der består af metal og sulfid (S2-), fx arsenkis (arsenopyrit, FeAsS), pyrrhotit (magnetkis, Fe1-xS), pyrit (svovlkis, FeS2) og chalcopyrit (kobberkis, CuFeS2).
på 12 g/t. Guldet findes sammen med mineralerne pyrrhotit (magnetkis) og arsenopyrit (arsenkis). Guldforekomsten er både blevet tolket som en hydrotermal dannelse og som en samtidig (syngenetisk) aflejring med kemiske sedimenter, hvori guldet senere er koncentreret under foldning og metamorfose.
zinkblende), galena (blyglans), pyrit (svovlkis) og pyrrhotit (magnetkis). De er af sedimentær oprindelse og ligger i Maarmorilik-formationen, der er en del af et regionalt bjergartskompleks, som kaldes Rinkiderne. Den består af prækambrisk, metamorfoseret og foldet marmor, kvartsit og lerskifer.
magnetkis) eller chalcopyrit (kobberkis). Af andre nikkelmineraler findes millerit og niccolit samt nikkel-cobalt-arsen-mineraler som cobaltit, gersdorffit og skutterudit. Forekomster Langt det meste nikkel udvindes af mineralet pentlandit i sulfidmalm fra mafiske magmatiske bjergarter, fx i Sudbury, Canada