magnetisk resonans
Magnetisk resonans, MR, d.s.s. kernemagnetisk resonans. Se også MR-undersøgelse.
Magnetisk resonans, MR, d.s.s. kernemagnetisk resonans. Se også MR-undersøgelse.
magnetisk resonans-undersøgelse, medicinsk undersøgelsesmetode baseret på en kombineret anvendelse af magnetfelter, radiobølger og avanceret computerteknik. MR-undersøgelse bruges dels som billeddannende teknik (MR-scanning) til at frembringe snitbilleder af væv og organer i enhver legemsdel og i ethvert ønsket
resonans siden 1950'erne. I begyndelsen af 1970'erne udviklede han Paul Lauterburs idé om billeddannelse med magnetisk resonans (MR-undersøgelse) og viste, hvordan signalerne skulle analyseres matematisk. Han fandt også en metode til hurtigere billeddannelse, som siden er blevet
magnetisk resonans (MR). Paul C. Lauterbur opdagede, at man ved at supplere hovedmagneten med såkaldte gradientmagneter kunne skabe rumlige variationer (gradienter) i magnetfeltet, hvorved det kunne lade sig gøre præcist at lokalisere, hvor i det undersøgte væv de udsendte radiobølger
resonans, NMR, Nuclear Magnetic Resonance, fænomen, hvor atomer placeret i et konstant magnetisk felt absorberer elektromagnetisk stråling i radiobølgeområdet. Kernemagnetisk resonans er i dag en af de mest benyttede analysemetoder til fysiske, kemiske, biologiske og medicinske formål. Ved kernemagnetisk resonans
magnetisk dipolmoment og elektrisk kvadrupolmoment bestemmes ved studier af hyperfinstrukturen og Zeeman-effekten i de atomare spektre. Andre metoder til bestemmelse af magnetiske dipolmomenter er atomstrålemagnetisk resonans, kernemagnetisk resonans (NMR) og studier af kerner ved lave temperaturer (T≪1 K
egenskaber. Med fremkomsten af magnetiske analysemetoder (se kernemagnetisk resonans) kan aromatiske forbindelser beskrives mere præcist, idet aromaticitet herefter kan defineres som evnen til at inducere en ringstrøm. Selvom denne definition har visse begrænsninger, er den en af de mest accepterede.
i atomare spektre kan man både få informationer om atomkernens strukturelle egenskaber og om atomets elektronsystem. Ved påtrykning af et magnetfelt kan hyperfinstrukturspektre yderligere opsplittes i magnetiske undertilstande. Radiofrekvens-inducerede overgange mellem disse magnetiske undertilstande danner grundlaget for kernemagnetisk resonans.
i samme retning som det ydre magnetfelt. Hvis magnetfeltet er tilstrækkelig stærkt, vil alle magneterne være drejet ind i samme retning som det ydre felt, og materialet vil da udadtil være magnetisk. Læs mere i Den Store Danske ferromagnetisk resonans
af et ferromagnetisk materiale. Ved resonansfrekvensen er der overensstemmelse mellem energien af den elektromagnetiske stråling og afstanden mellem de magnetiske ioners eller atomkerners energiniveauer. Det samme princip udnyttes ved kernemagnetisk resonans og elektronspinresonans. Læs mere i Den Store Danske spektroskopi