møntregning
Møntregning, den møntenhed, som en given sum er udtrykt i. Udtrykket bliver specielt brugt, når der kan være tale om flere møntenheder, fx mark dansk og mark lybsk. Tilsvarende kan man tale om møntregning i hhv. danske kroner og euro
Møntregning, den møntenhed, som en given sum er udtrykt i. Udtrykket bliver specielt brugt, når der kan være tale om flere møntenheder, fx mark dansk og mark lybsk. Tilsvarende kan man tale om møntregning i hhv. danske kroner og euro
skilling og mark, var oftest som 2:1. Det varede ved til 1700-t. I hertugdømmerne Slesvig og Holsten og dermed også i Sønderjylland slog man mønt efter lybsk møntregning som følge af Christian 1.s Ribe-privilegium fra 1460.
møntregning, hvor der gik 192 penninge på 1 mark (12 skilling a 16 penninge). Værdien af 2 mark danske var normalt 1 mark lybsk. En mønt med pålydende 1 mark blev udmøntet i Nordtyskland fra 1506; den ældste nordiske markudmøntning
møntregning indtil 1864. Fra 1514 lod Frederik 1. præge mønt i Husum; siden oprettedes møntsteder bl.a. i Flensborg (1544), Glückstadt (1619) og Altona (1771). Hertugerne af Gottorp havde en stor udmøntning ca. 1590-1726, ligesom Hans d.y. af Slesvig-Holsten
møntregning, i sølv og i kobber, der oprindelig stod i forholdet 1:11/2, senere 1:3. Karl 11.s og Karl 12.s markmønt i sølv kaldtes karoliner. Efter at især 1700-t. havde været præget af inflation, fulgte møntreformer