mættet opløsning
Mættet opløsning, se opløsning.
Mættet opløsning, se opløsning.
mættede vandige opløsninger af forskellige salte. Mættet natriumklorid har vandaktiviteten 0,75 og mættet magnesiumklorid har vandaktiviteten 0,33 ved 25 °C og er blandt de mest anvendte i praksis, da disse salte er ugiftige. Damptrykket af mættede opløsninger påvirkes
mættede opløsning, i hvilken saltet er spaltet (dissocieret) i ioner. Eksempelvis er for sølvbromid, AgBr, der i opløsning findes som ionerne Ag+ og Br-, opløselighedsproduktet lig med produktet [Ag+][Br-], hvor [Ag+] og [Br-] er koncentrationerne af de respektive ioner
nylon-6. Beckmann-termometer (1888), der kan aflæses med en tusindedel grads nøjagtighed og anvendes ved bestemmelse af molekylers relative masse. Beckmann-blanding (1889) er en mættet opløsning af kaliumdichromat i stærk svovlsyre; benyttes ved oxidation, fx af alkoholer til carbonylforbindelser.
ioner. Ionproduktet for en mættet opløsning af et salt er nært knyttet til opløseligheden og betegnes opløselighedsproduktet. Af speciel interesse i syre-base-teorien er vands ionprodukt, som er produktet af koncentrationen af hydratiserede hydrogenioner (oxoniumioner) og koncentrationen af hydroxidioner.
en mættet vandig opløsning af cadmiumsulfat. Dets EMK er 1,0184 V ved 25 °C (−0,4 V pr. °C temperaturstigning). Westons element er velegnet til løbende kalibrering af voltmetre og har en udbredt anvendelse som spændingsnormal i elektronisk måleudstyr.
opløsning af sølvnitrat, AgNO3, med forskellige koncentrationer. De to opløsninger må være i kontakt med hinanden, fx gennem en porøs plasticfolie. Hvis de to opløsninger desuden er mættet med kaliumnitrat, KNO3 (en bæreelektrolyt), kan den elektromotoriske kraft E beregnes som
opløsning, som er mættet med hydrogen. Over væsken er der gasformigt hydrogen. Hvis hydrogentrykket er 1 bar, temperaturen er 25 °C, og væsken har en surhedsgrad (pH) på 0, så har man en normal- eller standardhydrogenelektrode. I elektrokemien anvendes normalhydrogenelektroden
opløsning. Da moderluden er mættet med det ønskede stof, fører processen til et væsentligt tab. Ved yderligere inddampning eller afkøling udkrystalliserer mere af det ønskede stof, men i stigende grad urent. Disse krystaller kan opløses igen, og opløsningen kan føres
opløsning, der indeholder den maksimalt opløselige mængde af det opløste stof, siges at være mættet med hensyn til dette stof, se opløselighed. Opløsninger er normalt flydende, dvs. på væskeform, men der kan også være tale om gasformige og faste opløsninger