mænade
Mænade, (lat. mænas, af gr. mainas), i græsk mytologi en af de ophidsede kvinder, som hørte til Dionysos' følge; vild, rasende kvinde.
Mænade, (lat. mænas, af gr. mainas), i græsk mytologi en af de ophidsede kvinder, som hørte til Dionysos' følge; vild, rasende kvinde.
mænade er thyiade og bacchant, fx i Euripides' tragedie Bacchantinderne. Ved midvinter samledes en flok kvinder, der under natlige danse til musikinstrumenterne tympanon og aulos kom i en tilstand af ekstase. I myterne skildres det, at de så jorden åbne
mænader ('de rasende'), oplevede ekstase ('det at stå uden for sig selv') og entusiasme ('det at guden sætter sig i mennesket'), og i denne orgiastiske stemning fik de uanede kræfter og blev ét med guden; i myten udtrykt ved, at
mænader. Ligesom nordboernes elverpiger har nymferne spillet en stor rolle i den græske folkelige bevidsthed indtil nutiden. I de litterære myter optræder de ofte som individer: Som gode skytsånder, som forfulgte af mandlige guder (Arethusa, Dafne, Echo) og som kvindelige
er en kilde og en kildenymfe i Syrakus (Siracusa), hvor hun søgte tilflugt for Alfeios. Arethusa blev i oldtiden ofte afbildet på byens mønter. Læs mere i Den Store Danske Dafne Echo mænader Odysseen
mænader, dvs. de ekstatiske kvinder, der ledsagede Dionysos. Dette og visse andre tegn kan tyde på, at denne fest oprindelig havde en orgiastisk karakter. Anthesterierne Anthesterierne, blomsterfesten, i måneden anthesterion (februar-marts) havde et gammelt præg. På festens første dag
blev straffet ved kun at kunne gentage, hvad andre sagde; siden tæredes hun hen af ulykkelig kærlighed til Narkissos, og til sidst var kun stemmen tilbage. Læs mere i Den Store Danske Arethusa Dafne Kalypso mænader Grækenland i oldtiden – religion
kvinder (mænader) i entusiasme dræbte og fortærede dyr. Entusiasme som psykosomatisk fænomen kendes inden for mange religioners mystisk orienterede traditioner, i protestantismen således blandt sværmerne i 1500-t. og i 1700-t.s pietisme. I nutiden anvendes ordet om lidenskabelig begejstring.
mænader og satyrer. Sortfigurskeramikken nåede et højt teknisk stade med bl.a. Exekias, og den blev eksporteret i stor stil, især til Etrurien. Omkring 530 f.v.t. blev rødfigursteknikken opfundet. Her står figurerne i den rå lerfarve, mens det er de indre
Hystade, (spøgende dannelse til hysterisk i tilslutning til mænade, dryade, najade o.l.), hysterisk person, især brugt om kvinder.