målenøjagtighed
er graden af overensstemmelse mellem et måleresultat og en sand værdi af målestørrelsen. Se metrologi. Læs mere i Den Store Danske metrologi reliabilitet
er graden af overensstemmelse mellem et måleresultat og en sand værdi af målestørrelsen. Se metrologi. Læs mere i Den Store Danske metrologi reliabilitet
målenøjagtighed, er et talmæssigt udtryk for nøjagtigheden af en måling. Det har derfor sammenhæng med begrebet måleusikkerhed. Mens man med validitet vurderer i hvor høj grad, man kan regne med, at målemetoden faktisk måler det, den er beregnet til, vurderer
Målenøjagtigheden angives i "klasser", hvor det til klassen svarende tal angiver den maksimale målefejl i procent af instrumentets største udslag. For laboratorieinstrumenter anvendes i almindelighed klasserne 0,1-0,5 og for driftsinstrumenter til teknisk brug klasserne 1,0-5,0. Det
målenøjagtighed er lille, produceres særdeles billigt og i meget stabil mekanisk udførelse. Svaghederne er afhængigheden af jernkvaliteten og ret stor tabsenergi. I tidens løb er der udfoldet megen ingeniørmæssig fantasi og håndværksmæssig ekspertise i konstruktioner med stor målenøjagtighed; vægten af
målenøjagtighed; den danske astronom Tycho Brahe modbeviste dog denne antagelse på sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Ven (ca. 1576-97), hvor han anvendte en lang række mindre instrumenter. Efter at kikkerten omkring 1610 blev taget i brug inden for
målenøjagtigheden (kvantiseringen) og målefrekvensen (samplingen) er passende valgt. Det viser sig, at den støj eller usikkerhed, der altid optræder overlejret den analoge information, og informationens begrænsede variationsevne (båndbredde) reelt betyder, at en begrænset nøjagtighed ved oversættelsen til digital form ikke
målenøjagtighed på 0,0001 mm. De installeres i målerum med temperaturregulering (≤1 °C). En formtester er en særlig koordinatmålemaskine, som er indrettet til at undersøge et emnes rundhed, cylindricitet, rethed eller kast som led i en analyse af emnets topografi
og magnetiske stoffer. Sænkning af temperaturen spiller her ind på to måder: dels direkte ved at ændre på stoffernes egenskaber eller fremkalde overgange til nye tilstandsformer, dels indirekte ved at forbedre målenøjagtigheden, idet den termiske støj reduceres med faldende temperatur.
målenøjagtighed vil ikke føre til en forbedret værdi for c, men til en mere nøjagtig realisering af meteren. Relativitetsteori Ifølge den specielle relativitetsteori er lyshastigheden i det tomme rum en øvre grænse for den hastighed, hvormed iagttagere kan bevæge sig
målenøjagtigheden. Fra 1983 er meteren defineret som den afstand, lyset bevæger sig i det tomme rum på 1/299.792.458 s. Meteren realiseres i laboratoriet ved en helium-neon-laser, hvis frekvens er stabiliseret til en absorptionslinje i jodmolekylet. Frekvensen for en