lystryk
er en term, der i almindelig sprogbrug bruges om enten kollotypi eller cyanotypi.
er en term, der i almindelig sprogbrug bruges om enten kollotypi eller cyanotypi.
lystryk, Kollotypi er plantryk fra en fotokemisk præpareret limbelægning på en glas- eller metalplade. Belægningen hærder og bliver vandafvisende ved belysning gennem et fotografisk negativ – proportionalt med den på stedet gennemtrængende lysmængde. Ubelyste (ikke hærdede) steder i belægningen optager modsat
er en fotografisk proces, som blev lanceret i 1842 af John F. Herschel (1792-1871). Papir, som er imprægneret med en blanding af ammoniumjern(III)citrat og kaliumhexacyanoferrat(III), eksponeres i sollys eller ultraviolet lys og fremkaldes i vand, hvorved
lystryk eller i offset. Et eksempel er den meget naturtro faksimile i fotolitografi af Gotfred af Ghemens Den danske Rimkrønike (1495) fra 1873. En faksimile skal være en naturtro gengivelse af sit forlæg – inklusive forlæggets eventuelle misfarvning, ridser, skrammer eller
Fotogelatinografi, (gr. foto- + it.-gr. gelatinografi), lystryk af fotografi ved hjælp af en lysfølsom gelatineplade.
Fototypi, (gr. lystryk, foto- + -typi), d.s.s. fotogelatinografi.
Se autografi Læs mere i Den Store Danske lystryk blåtryk
lystryk, klichéfremstilling (kemigrafi) – og i 1900-tallet den offsettrykte reproduktion. Samtidig kombineredes fototeknikken med kendte teknikker til fx fotolitografi og fotogravure. Scanning er den almindeligste reproduktionsteknik fra sidst i 1900-tallet. I vore dage digitaliseres motivet, så det kan overføres