lysægthed
Lysægthed, udtryk for en farvet eller trykt tekstilvares evne til at modstå farveændring (falmning) ved lyspåvirkning. Se tekstilfarvning (farveægthed).
Lysægthed, udtryk for en farvet eller trykt tekstilvares evne til at modstå farveændring (falmning) ved lyspåvirkning. Se tekstilfarvning (farveægthed).
lysægthed, men mørkner efterhånden. Angribes af syrer og baser. Giftigt på grund af stort blyindhold. Tidligere i malevarer, plastvarer og i malet legetøj. Cadmiumgult, CdS Omkring 1818, Frankrig. Stor lysægthed, meget varmebestandigt, opløses af syrer. Giftigt på grund af tungmetallet
lysægtheder. Historisk er de især anvendt til farvning af uld, men bruges i dag tillige til farvning af silke og polyamid (nylon). Anvendelsen af metalkompleksfarvestoffer søges begrænset af miljømæssige hensyn, men visse nuancer kan være vanskelige at opnå med tilstrækkelig
lysægthed. Til finere farvet papir anvendes syreholdige farvestoffer, der bindes til fibrenes overflade vha. alun, og farvestoffer med høj molekylvægt, som direkte bindes til cellulose. Disse stoffer har god lysægthed. Visse fluorescerende forbindelser bruges til at maskere papirs gullighed (se
lysægthed og kemikaliebestandighed. Man skelner mellem uorganiske og organiske pigmenter. De uorganiske kan være naturligt forekommende mineraler eller syntetiske uorganiske forbindelser. Til de historisk vigtige naturligt forekommende uorganiske pigmenter hører bl.a. azurit, ultramarin og cinnober, men i dag har kun
Farveægthed, farvestoffers holdbarhed over for fysiske og kemiske påvirkninger, som er væsentlige for deres anvendelse. Det kan være udblegning med lys (lysægthed), behandling med vaskemidler (vaskeægthed, kogeægthed) eller modstandsdygtighed over for blegemidler, syrer og baser.
og ved tilsætning af et oxidationsmiddel eller ved kontakt med luftens ilt oxideres leuko-formen tilbage til kypefarvestoffet. Farvestofferne har som følge af uopløseligheden i vand generelt gode vådægtheder og tillige gode lysægtheder. Indigo og indantrenfarvestoffer er eksempler på kypefarvestoffer.
lysægthed. Fra midten af 1800-t. udvikledes de syntetiske farver, og omkring 1960 fremkom akrylfarverne, der med akrylharpiks som bindemiddel og vand som fortynder (oprindelig terpentin) tørrer hurtigere end oliefarverne. Se endvidere artikler om de enkelte teknikker (fx kalkmaleri), om
af sepiablækspruttens blækpung. Det blev anvendt i blæk og siden 1700-tallet i akvarelfarve, bl.a. til lavering af pennetegninger. Sepia har begrænset lysægthed, og i dag fremstilles det på basis af syntetiske farvestoffer. Læs mere i Den Store Danske farvestoffer
Lysægthed er således et udtryk for, i hvor høj grad farven falmer, mens vaskeægthed er et udtryk for, i hvor høj grad farven udvaskes. Gode ægtheder opnås først og fremmest ved hensigtsmæssigt valg af farvestof, men også farvningsprocessen har indflydelse