lyrisme
Lyrisme, (se lyrisk), lyrisk sindsbeskaffenhed el. åndsretning; lyrisk stilpræg.
Lyrisme, (se lyrisk), lyrisk sindsbeskaffenhed el. åndsretning; lyrisk stilpræg.
lyrisme og menneskelig affekt. Det er så at sige de livløse ting selv, der tager ordet. Gennembrudssamlingen, Le Parti pris des choses (1942, på dansk At tage tingenes parti, 2005) består af korte prosastykker, der i et fortættet, nøgternt sprog
lyrisme holdt ham på afstand af surrealisterne. Efter samlingen Poèmes (1905) fulgte en lang række digtsamlinger, hvor hans musikalske lyrik inddrager til tider nogle rå billeder af dagligdagens Paris (Le Piéton de Paris (1939) og fører ud over sensymbolismen. Også
lyrisme. Modernisme Mest iøjnefaldende i 1900-tallets romankunst er dog nok bruddene med den traditionelle realisme — enten de nu sker i form af mytelignende fortællinger (Johannes V. Jensens Den lange Rejse; J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre), af science fiction og fantasy
(Dansk Biografisk Leksikon)
lyrisme kom til sin ret i adagiosatsen i Balanchines Symfoni i C, i hans Serenade, i Mikhail Fokins Chopiniana og i en række klassiske pas de deux'-er. L. er på det nærmeste blevet en myte i dansk ballet. Med
(Dansk Biografisk Leksikon)
lyrisme og melodramatiske psykologi til dansk teater; det rummer ejendommelige udtryk for en lidenskabelig pariafølelse der ellers er sjælden hos H.C. Andersen. Imidlertid havde han under korrekturlæsningen på Improvisatoren fundet sit egentlige felt. I et brev til Ingemann af 10.2.1835 hedder
(Dansk Biografisk Leksikon)
lyrisme i de romantiske dele af balletten. Denne kølige, stolte kvindelighed, understreget af en strengt behersket teknik, har været hendes stærke kort som Myrtha i Giselle, Skøgen i Den fortabte Søn og Vinteren i De fire årstider, men at H