lymfeknude
Lymfeknude, se lymfesystem og immunologi.
Lymfeknude, se lymfesystem og immunologi.
lymfeknuder kan derfor ses ved tilstande, hvor immunforsvaret er aktiveret ved infektion og bindevævssygdomme. Desuden findes hævede lymfeknuder ved spredning af kræftsygdomme (lymfeknudemetastaser) samt ved kræft, der opstår i cellerne i selve lymfeknuderne. Lymfeknuder findes overalt i kroppen, især koncentreret
lymfeknuder, som forstørres og bliver hårde og ømme, sådan som det fx ses ved halsbetændelse; normalt kan lymfeknuder ikke føles gennem huden med undtagelse af nogle få i lysken. I menneskekroppen findes mange hundrede lymfeknuder. Lymfen fra kropsvæg, arme og
lymfeknuder, milt og lever) yder en vigtig naturlig immunitet mod infektiøse mikrober. Denne beskyttelse er hos hvirveldyrene effektiviseret betydeligt ved udviklingen af et komplekst system af celler og molekyler, som udgør den erhvervede immunitet. Erhvervet immunitet Erhvervet immunitet er evnen
lymfeknuder på halsen. Ved infektioner i ansigtet, mundhulen og svælget vil de lymfeknuder, der modtager lymfe fra det område, hvor der er infektion, blive forstørrede. Ved akutte infektioner vil de hævede lymfeknuder typisk være ømme. Hævede lymfeknuder kan også ses
lymfeknuder, som lymfekarrene primært fører til (fx lymfeknuderne i armhulen ved brystkræft), dernæst i fjernere lymfeknuder, og da lymfen ender i blodbanen, kan der opstå metastaser i mange andre organer. Kræftspredning kan også ske direkte med blodet, hvilket især er
lymfeknuden. Denne såkaldte homing styres af proteiner (særlig glykoproteiner eller adhæsionsproteiner) på overfladen af lymfocytternes og venolernes endothelceller. Hvis lymfocytten ikke involveres i et immunsvar (-respons) i lymfeknuden, vil den føres fra lymfeknuden gennem lymfekarsystemet og vende tilbage til blodkredsløbet
lymfeknuder fra armhulen. Er der spredning til lymfeknuderne, tilbydes medicinsk efterbehandling og strålebehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Den medicinske efterbehandling kan bestå af kemoterapi eller af et antiøstrogent lægemiddel (antihormonbehandling). Antiøstrogen gives især til kvinder efter overgangsalderen. Chancerne
lymfeknuder fra bindevævet langs luftrøret for at undersøge, om der er spredning til disse. Behandlingen kan bestå i kirurgisk fjernelse af svulstvævet, kemoterapi, strålebehandling eller kombinationer heraf. Afhængigt af svulstens størrelse og udbredelse fjernes enten hele lungen, en lungelap eller
lymfeknuder eller andre organer. Symptomerne på mavesækkræft er bl.a. smerter øverst i maven, kvalme og opkastninger. Kræft i mavesækken kan behandles ved operation, hvor dele eller hele mavesækken fjernes. I 70 procent af tilfældene opdages kræften i mavesækken for sent