lydisk toneart
Lydisk toneart, den femte af de otte kirketonearter. Den har grundtone F og recitationstone C.
Lydisk toneart, den femte af de otte kirketonearter. Den har grundtone F og recitationstone C.
Hypolydisk toneart, (af hypo- og lydisk toneart), den sjette af de otte kirketonearter; skalaen omfatter tonerne C-C, grundtonen er F, recitationstonen A.
tonearter Nummer 1. toneart: dorisk D e f g a h c d 2. toneart: hypodorisk a h c D e f g a 3. toneart: frygisk E f g a h c d e 4. toneart: hypofrygisk h c d E f g a h 5. toneart: lydisk
lydiske toneart. Folkemusikalsk inspireret modalitet høres bl.a. i Frédéric Chopins mazurkaer for klaver, men i øvrigt hos alle nationalt sindede komponister i 1800-t., fx Modest Musorgskij, og senere, fx Carl Nielsen. En tonalitetsslørende modalitet prægede impressionismen, bl.a. igennem anvendelsen
tonekunst var en enhed (musike), brugte ordet både sprogligt-retorisk i betydningen 'stil' og musikalsk i betydningen 'toneart' (fx lydisk trope = lydisk skala). I middelalderen blev trope fast betegnelse for billedlige udtryk som allegori, metafor, metonymi osv.; se også talefigurer.
lydisk og mixolydisk toneart. Flerstemmighed forekommer både i ældre og nyere harmonisk skikkelse. I nyere tid er de såkaldt nyungarske sange populære. Et karakteristisk instrument er den smukt dekorerede hyrdefløjte fujara. Dans ledsages af sækkepibe eller af et strygerensemble, evt
lydisk, frygisk osv.). Hver toneart kendetegnes dels ved grundtonens placering i forhold til halvtonetrinnene, dels ved bestemte melodiske formler. Disse formler anvendes blandt andet i begyndelsen og slutningen af de melodier, som bruges til fremførelse af versene i salmerne i
Toneart, resultatet af en tonalitetsskabende proces (se tonalitet) som fx den tonale kadence. At musik forløber i en bestemt toneart, betyder, at tonerne spænder sig på karakteristisk måde imod toneartens grundtone. Omkring midten af 1600-t. fortrængtes kirketonearterne af dur og mol, således at jonisk, lydisk
tonearter, se kvintcirkel. Musikalsk anvendes skalaer bl.a. til at definere tonearten i et musikstykke eller et afsnit. Forløbere for dur og mol var hhv. jonisk og æolisk, som tillige med de øvrige kirketonearter lå til grund for musikken før midten af 1600-t. Tonerne i de diatoniske skalaer og deres