luftalger
Luftalger, alger, som kun får vand i form af dug og regn. De vokser på bark, træstød, blade og klipper, men også på høvlet træ, murværk og stråtage. De har deres største udbredelse i tropiske regnskove, mens de i koldere
Luftalger, alger, som kun får vand i form af dug og regn. De vokser på bark, træstød, blade og klipper, men også på høvlet træ, murværk og stråtage. De har deres største udbredelse i tropiske regnskove, mens de i koldere
luftalger, der specielt i fugtige perioder danner overtræk på mure, træværk o.l. De negative effekter af alger, som formentlig for en stor del er menneskeskabte pga. øget tilførsel af næringsstoffer, har i de senere år været genstand for større opmærksomhed
Apatococcus, slægt af grønalger. Apatococcus lobatus er en typisk luftalge, som kun får tilført vand og næring fra dug og regn. Den består af enkeltceller eller fåcellede pakker og danner ofte tætte overtræk på den skyggede, fugtige nordside af træer.
Pleurococcus, (af gr. pleuron, se pleura, og kokkos 'kerne, nød'), forældet samlenavn for flere slægter af luftalger, der danner grønne overtræk på barken af træer.
Pulveralger, samlenavn for fåcellede grønalger, der lever som luftalger på barken af træer, fx Apatococcus.
Stichococcus, (af gr. stichos 'linje' og kokkos 'bær'), slægt af encellede eller korte, trådformede grønalger. Stichococcus bacillaris indgår ofte i grønne overtræk af luftalger på forarbejdet træ. Den får al sin næring fra luften, ikke fra substratet.
Trebouxia, slægt af grønalger. Arterne er encellede, kugleformede og indgår som algesymbionter i de fleste blad- og busklaver. Nogle få arter lever dog frit som luftalger på træstammer.
(Naturen i Danmark)
luftalger, der lever på træers stammer og grene. Normalt vil de vokse på barken, men på døde træer uden bark kan de vokse direkte på ved. Epifytterne bruger barken som levested og udnytter kun træets fysiske overflade som voksested, men
(Dansk Biografisk Leksikon)
luftalger i almindelighed samt finstrukturer hos i vandet fritsvævende ferskvandsalger. Under det første område falder hans besvarelse af en prisopgave udsat af Videnskabernes selskab Studier over danske aërophile Alger trykt 1915 i Vidensk. Selsk. Skr. 7.r. 12, og disputatsen
(Naturen i Danmark)
luftalger. Støvlav har den simpleste form for thallus (løv). Den består blot af algeklumper, der omspindes af svampehyfer, hvorimod der ikke dannes specialiserede strukturer. Det støvformede thallus er vandafvisende, men da det kan optage vand fra fugtig luft, bliver arten