lueforgyldning
Lueforgyldning, metode til at belægge metalgenstande med et tyndt lag guld. Metoden egner sig bedst til bronze- og kobbergenstande, men kan også anvendes på sølv og jern, der så i reglen først må forsynes med et dæklag af kobber, for
Lueforgyldning, metode til at belægge metalgenstande med et tyndt lag guld. Metoden egner sig bedst til bronze- og kobbergenstande, men kan også anvendes på sølv og jern, der så i reglen først må forsynes med et dæklag af kobber, for
med et eller flere andre metalliske grundstoffer. Det af tandlæger anvendte amalgam fremstilles ved sammenrivning (blanding) af kviksølv med sølv- og tinpulver; en beskeden tilsætning af kobber og zink bevirker, at tandfyldningen hurtigt størkner. Se også lueforgyldning, mikromerkurialisme og sølvamalgam.
lueforgyldning og kemiske udfældninger blevet anvendt. Bygningsdele af træ, sten, marmor og stuk er blevet forgyldt, og kunstgenstande af sølv og bronze ligeledes. Theophilus, den tidligste kilde til guldsmedeteknikken, bringer mange oplysninger i sit værk fra omkring 1100. Guldslageren kaldtes
lueforgyldning eller elektrolytisk forgyldning. Elektroplettering er nu den mest benyttede metode til teknisk forgyldning, blandt andet på elektriske kontaktoverflader. Der bruges cyanidbade af samme type som til raffinering af guld (se plettering). Smykkeguld Til smykker, som fx fingerringe, vil rent
lueforgyldning. I bunden ligger en rund plade med kedlens håndværksmæssigt set dristigste arbejde: en tyrefigur er ved drivning fremstillet næsten som en fuld plastisk figur; den indgår i en scene, hvor en kvinde er ved at dræbe tyren. De øvrige
lueforgyldning og i tandfyldninger. Kviksølvdamps evne til at luminescere ved elektrisk udladning udnyttes i lysrør, elsparepærer og kviksølvlamper. Kviksølvforbindelser anvendes i batterier, sprængstoffer og til medicin og pga. deres giftighed i skibsbundmaling, insekticider samt til bejdsning af såsæd og desinfektion
lueforgyldning, og bladguld pålagdes bogbind og bygningsværker. Sølvspejle kunne udfældes af sølvnitratopløsninger, og bestik af sølvplet fremstilledes ved sammenvalsning af nysølv og sølv. Varmforzinkede elmaster fremstilles ved neddypning i smeltet zink, mens skruer og søm kan forsynes med et tyndt
lueforgyldning, amalgamering kendt omkring 1000 f.Kr. trådfremstilling ved klipning og/eller hamring i sænke ca. 1000 f.Kr. møntfremstilling ca. 650-625 f.Kr. i Lilleasien essesvejsning af jern kendt fra 900 f.Kr. hærdning af stål kendt fra 900 f.Kr. damascenerstål fremstillet i
(Trap Danmark)
lueforgyldningen igen skinner. Indvendigt blev teatersalen ombygget. Tilskuerpladserne blev reduceret fra 900 til 454 (oprindeligt var der 1.200), og der blev indsat nye behagelige stolerækker på et nyt gulv af mørkt egetræ. Alle overflader i stukmarmor og alle malerier blev
(Dansk Biografisk Leksikon)
lueforgyldningens ædle glans og i de indfattede stenes og perlers prægnante placering. E.s originale smykkestil kunne netop i kraft af symmetrien i den arkitektoniske opbygning med held overføres til større kirkelige udsmykninger med fx korset som bærende motiv. Derudover formgav