lovsigemand
Lovsigemand, se lagmand.
Lovsigemand, se lagmand.
(Nordisk Mytologi)
Lovsigemand, lagmand, islandsk logsogumaðr, lovkyndig, der på tinge læste loven op for folk og gav retsudtalelser. Institutionen kendes i flere nordiske lande i tiden frem til 1200-tallet. Den er især omtalt i forbindelse med mange (saga)skildringer af lovsigemanden
lovsigemanden, der fra Lovbjerget (Lögberg) foredrog loven i løbet af tre tingsamlinger. Den lovgivende og den dømmende magt var adskilt; den lovgivende lå hos de 36 (senere 39) goder, der med deres bisiddere udgjorde Lovretten (Lögrétta). Domstolene — en for hver
og talte bl.a. lovsigemanden Gizurr Hallsson (d. 1206) og hans sønnesøn Gizurr Þorvaldsson (1208-68), som i 1258 blev kong Håkon 4. Håkonssons jarl på Island og spillede en afgørende rolle for Islands indlemmelse i det norske kongerige i 1262.
lovsigemand i 1271 blev erstattet af en, senere to lovmænd, der stort set varetog de samme opgaver som de norske lagmannen. Stillingerne ophævedes år 1800. I Sverige blev lagmännen i slutningen af 1200-tallet medlemmer af kongens råd og varetog
lovsigemanden og 36 goder, men voksede efterhånden med fjerdingsrepræsentanter, bisperne og bisiddere til 147 medlemmer. Bisidderne var dog kun rådgivende. Efter fristatstiden reduceredes medlemstallet til tre repræsentanter for hvert af de tolv nye sysler, og Lögrétta blev efter norsk mønster
lovsigemand (se lagmand) 1215-18 og 1222-31. Senere blev han dybt involveret i det politiske spil, der bragte Island under den norske krone i 1263, og han endte sit liv for en økse, der blev ført på den norske
(Nordisk Mytologi)
lovsigemanden, som sammen med 36 goder (et antal, som senere blev udvidet) lovgav for landet. Det var således Altinget, der i år 1000 ved lov indførte kristendommen i Island. Altinget var en fælles institution for hele landet, mens en række
(Nordisk Mytologi)
lovsigemanden, valgt for tre år ad gangen, mødtes man én gang årligt. Godens magt kaldtes goðorð; godordet var i praksis knyttet sammen med det antal af tingmænd, den enkelte gode var i stand til at møde frem med. Noget demokrati
(Nordisk Mytologi)
lovsigemand) og politiker. Hans liv er belyst i hans brorsøn Sturla þórdarsons store samtidssaga, Sturlunga Saga. Hans politiske virke fandt sted i en periode med borgerkrigslignende tilstande, der sluttede med, at Island blev lagt ind under den norske konge. Snorre