lovovertrædelse
Lovovertrædelse, handling i strid med Straffeloven eller en af de mange særlove, der indeholder straffebestemmelser, se forbrydelse, kriminalitet og kriminologi.
Lovovertrædelse, handling i strid med Straffeloven eller en af de mange særlove, der indeholder straffebestemmelser, se forbrydelse, kriminalitet og kriminologi.
lovovertrædelser der skal straffes efter loven og ved rettergang i det pågældende land. De danske internationale strafferetlige bestemmelser angiver, hvilke lovovertrædelser der kan straffes efter dansk straffelovgivning og ved dansk domstol, når de er begået i et andet land. Bestemmelserne
lovovertrædelser kan begås inden for en juridisk persons rammer, og selvom overtrædelserne begås af enkeltpersoner, fx en virksomheds ansatte, vil de som oftest være begået i forbindelse med virksomhedens drift, og en eventuel gevinst ved lovovertrædelsen tilfalde virksomheden. Det er
lovovertrædelser udgør ejendomskriminalitet, herunder ikke mindst butikstyverier og brugstyverier, dog en ganske stor del af de unges lovovertrædelser. Vold og i særdeleshed seksualforbrydelser udgør derimod en ret ringe del af især de helt unges kriminalitet. Det er i øvrigt kendetegnende
er inden for jura en lovovertrædelse.
lovovertrædelse, uafhængigt af om gerningsmanden har handlet forsætligt eller uagtsomt. Objektivt ansvar er en undtagelse fra strafferettens grundlæggende princip om personlig skyld som forudsætning for strafansvar, men bestemmelser om objektivt ansvar er af præventive grunde indsat i en række særlove
lovovertrædelsens grovhed. Dagbødernes størrelse fastsættes som udgangspunkt til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, heraf navnet dagbod. Bøder for overtrædelser af særlovgivningen, fx Færdselsloven, og tillægsbøder, der idømmes i forbindelse med frihedsstraf, fastsættes som sumbøder. Bliver en bøde
lovovertrædelse, men er tværtimod nødvendig for at undgå at begå en lovovertrædelse. Historie Begrebet civil ulydighed, som det kendes i dag, udformedes af den amerikanske forfatter Henry David Thoreau i et essay fra 1849, hvori han forsvarede den private samvittigheds
lovovertrædelser inden for det pågældende område, vil ansvaret for en lovovertrædelse pga. princippet om skyld påhvile den underordnede. Den overordnede bliver ikke ansvarlig, medmindre han eller hun også har udvist skyld. Visse love indeholder særregler om delegation og strafansvar, mens
lovovertrædelsens grovhed, kan den anses for utilstrækkelig til beskyttelse af samfundet mod psykisk abnorme kriminelle eller mod kroniske eller farlige tilbagefaldsforbrydere. Af den grund idømmes der bl.a. i Norge og Tyskland ved siden af straffen en særforanstaltning, som dog normalt