lomvie
Lomvien er en 38-45 cm stor alkefugl. Den er mørkebrun til sort på oversiden, mens undersiden er hvid. Næbbet er forholdsvis langt og spidst, hvilket adskiller den fra alken, som den ellers let forveksles med. I Nordatlanten har nogle
Lomvien er en 38-45 cm stor alkefugl. Den er mørkebrun til sort på oversiden, mens undersiden er hvid. Næbbet er forholdsvis langt og spidst, hvilket adskiller den fra alken, som den ellers let forveksles med. I Nordatlanten har nogle
lomvie og polarlomvie (Uria lomvia), alk og lunde. I det nordatlantiske område findes endvidere tejst og søkonge. Dertil kommer en række arter i det nordlige Stillehav, hvoraf flere udmærker sig ved særegne næbformer og fjerprydelser. I størrelse varierer alkefugle fra
lomvie, alk og søkonge; i Antarktis især pingviner. Fiskefaunaen og fiskeriet er især baseret på lodde, torsk og polartorsk. I det ækvatoriale divergensområde er der rige forekomster af tun, makrel, ansjos og sardin. I upwelling-områderne ud for det sydlige
Lomvier har den højeste vingebelastning blandt alle flyvende fugle, og de kan i praksis kun flyve med én konstant hastighed. Store dyr har en snævrere margen for, hvilken nyttelast de kan bære. Rovfugle kan sjældent løfte en last på mere
lomvie, ride og mallemuk opholder de fleste vandfugle sig i havområder med dybder under 15 m. IUCN, Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation, har fastlagt, at vandområder under 6 m vanddybde er særlig værdifulde. Ramsar-afgrænsningerne og i vidt omfang EF-fuglebeskyttelsesområderne bygger
i slutningen af 1700-t. ynglede gejrfuglen her i enorme antal. De mange fiskere på Newfoundlandbankerne benyttede øen til frisk kødforsyning og dræbte gejrfugle i titusindtal. Omkring 1800 var arten udryddet her. Nu er øen yngleplads for bl.a. 400.000 lomvier.
lomvie, alk, ride, mallemuk og sule. Alle disse arter lever af fisk eller plankton. Oprindelig mangler som sagt landpattedyr, men fåret er det altdominerende husdyr (ca. 70.000 stk.) og har måske ligefrem givet øerne navn. Husmusen er en indslæbt art
lomvie, har siden 1926 været fuglereservat. Fra 1684 til 1685 blev øen benyttet som pestkirkegård. På Græsholm ligger Stjerneskansen, som er en del af et søfæstningsanlæg. Læs mere i Den Store Danske Ertholmene Bornholms historie Bornholms naturforhold Eksterne links Christiansøs
lomvie og søkonge jages intensivt. Af almindeligt forekommende andefugle kan nævnes ederfugl, havlit og den mere arktiske kongeederfugl samt i Vestgrønland blisgås og i Østgrønland kortnæbbet gås og bramgås, alle tre med vinterkvarter ved De Britiske Øer. Ynglende trækfugle er
lomvier og rider i fuglefjeldene. Ittoqqortoormiit ligger meget afsondret. Byen kan kun besejles et par måneder om sommeren; flytrafik udgår fra Nerlerit Inaat (Constable Pynt) ved Hurry Fjord, som er anlagt i forbindelse med olieeftersøgningen i Jameson Land. Aktiviteterne her