logaritmisk
Logaritmisk, (se logaritme), vedr. logaritmer.
Logaritmisk, (se logaritme), vedr. logaritmer.
logaritmisk spiral er en plan kurve, der beskrives af et punkt \(P\), som bevæger sig ud ad en halvlinje i planen med en hastighed, der er en konstant gange afstanden fra halvlinjens endepunkt \(O\), samtidig med at halvlinjen roterer med
Logaritmiske formler er matematiske formler, der udtrykker summer af trigonometriske funktioner ved produkter. Derved kan summerne beregnes ved hjælp af logaritmer. Læs mere i Den Store Danske trigonometriske funktioner trigonometriske formler logaritmer
Logaritmisk skala er en skala, hvor positive tal \(x\) repræsenteres ved de punkter på en orienteret linje, hvis afstande fra begyndelsespunktet er tallenes logaritmer, \(\log x\). Lige store skridt på skalaen svarer til samme procentiske tilvækst.
logaritmiske formler Ved henholdsvis addition og subtraktion af additionsformlerne to og to kan de omformes til produktformler, bedre kendt under navnet de logaritmiske formler, fundet af den franske jurist og matematiker François Viète (1540- 1603) i 1571: \( \cos(u) + \cos
logaritmisk skala, er hensigtsmæssigt, idet menneskets subjektive opfattelse af en ændring af lydstyrken ikke er bestemt af selve lydstyrkeændringen, men af forholdet mellem lydstyrkeændring og lydstyrken (Weber-Fechners lov). Således er det for mennesker med normal hørelse netop muligt at
ofte optræder i beskrivelsen af naturfænomener; ved konstruktionen af sit spind benytter edderkoppen fx både Archimedes' spiral og den logaritmiske spiral. Den logaritmiske spiral optræder desuden hyppigt i forbindelse med eksponentiel vækst. Læs mere i Den Store Danske matematik differentialgeometri
logaritmisk skala på en eller begge akser. Papiret tjener til at finde — eller illustrere — visse sammenhænge mellem to variable størrelser \(x\) og \(y\) : Med en logaritmisk skala på \(x\)-aksen, hhv. \(y\)-aksen eller begge er et retlinjet forløb af
logaritmisk, fordi det menneskelige øje opfatter forskelle i lysstyrke logaritmisk (Weber-Fechners lov): Hvis vi modtager ti gange så meget lys fra en stjerne som fra en anden, er forskellen i deres størrelsesklasser sat til præcis 2,5. Det betyder
af 1600-tallet, og dens frembringelse blev vist ved bevægelse af et lommeur. Det er en logaritmisk kurve, der senere kom til at spille en rolle i den hyperbolske geometri. Læs mere i Den Store Danske geometri logaritmiske formler pseudosfære