loddetin
Loddetin, se lodning.
Loddetin, se lodning.
loddetin, der er tin og tinlegeringer, ofte med bly som legeringsbestanddel. Loddetin har et meget lavt smeltepunkt; rent tin smelter således ved 232 °C. Til hårdlodning anvendes metaller og legeringer med et højere smeltepunkt end loddetin. Disse inddeles ofte i
loddetin, hvidtmetal, tinsager (pewter), orgelmetal og batteribly. Store mængder tinholdigt typemetal, der ikke længere bruges i trykkerier, er blevet delvis adskilt, og tinindholdet overført til loddetin eller andre legeringer. Fuldstændig adskillelse kan gennemføres ved destillation i vakuum, hvor man udnytter
loddetin. I akkumulatorbly, som repræsenterer den største anvendelse af antimon i legeringer, er forbruget dog beskedent, idet akkumulatorbly i udstrakt grad bliver genvundet og brugt til nye akkumulatorer med det tilstedeværende antimonindhold. Typemetal (bogtrykmetal) og kabelbly, der tidligere indeholdt forholdsvis
lodning med loddetin; for kobber dog ved slaglodning med kobber, sølv eller guld. Siden ca. 1800 er bygningsarbejdet blevet en stadig vigtigere del af faget, der fra slutningen af 1800-t. som andre håndværk er blevet mere og mere mekaniseret.
temperaturer under 450 °C — i modsætning til hårdlod og slaglod, der kræver højere arbejdstemperaturer. Adskillige metaller og talrige legeringer kan bruges som blødlod, men helt dominerende er loddetin, dvs. tin og tinlegeringer, især med bly som legeringsbestanddel. Se også lodning.
loddetin 183 38 62 cadmiumlod 145 32 18 50 indiumlod 117-123 50 50 Darcets legering 96-98 50 25 25 Roses metal Woods metal 70-72 50 25 12,5 12,5 Elektrontilstande Elektrontilstande i legeringer med ordnet og
Søn, 1974-85 som underdirektør. Hans store viden om tin, bly, kobber og lejemetaller kom landets maskinindustri til gode. Han publicerede flittigt, bl.a. Bogen om bogtrykmetal (1955) og Bogen om loddetin (1966). Niels F. Gram var 1977-83 præsident for ATV.
loddetin til blødlodning. Se også lodning. Forbindelser Sølv optræder i forbindelser med oxidationstrinnene +1, +2 og +3. Sidstnævnte oxidationstrin findes kun i komplekse forbindelser som fx det fugtighedsfølsomme kaliumtetrafluoroargentat, KAgF4, samt i komplekser med organiske ligander. Oxidationstrin +2 stabiliseres ligeledes
loddetin er ikke følsomme for tinpest, der især forekommer på antikke tinsager og på rent tin, der har været oplagret koldt længe, fx orgelpiber. Moderne antimonlegerede tinsager (pewter) angribes heller ikke af "sygdommen", der ofte viser sig som vorter af