livsanskuelse
Livsanskuelse, se livsfilosofi.
Livsanskuelse, se livsfilosofi.
livsanskuelser uden gud, ofte markant antireligiøse, placerer mennesket i centrum; det drejer sig bl.a. om videnskabstro, fremskridtstro, humanisme, socialisme og ateistisk eksistentialisme. Næppe mange af disse livsanskuelsers repræsentanter vil dog opfatte deres holdning som et trosforhold. I strukturel forstand har
livsanskuelse, dels fordi han har hentet megen inspiration i vestlig film (John Ford og Abel Gance) og litteratur (Fjodor Dostojevskij og William Shakespeare). Kurosawa er imidlertid på mange måder meget japansk orienteret. Således er billedsiden i hans filmatisering af Shakespeares
livsanskuelse, hvori den spiritistiske tro på liv efter døden udvides med reinkarnationstanken om, at ånden må genfødes for at opnå fuldkommenhed. Denne religiøse spiritisme vandt ikke popularitet i Europa, men fik stor betydning i Brasilien dels i sin oprindelige form
Amoral er holdninger eller livsanskuelser, der sætter sig ud over, hvad der i en given situation anerkendes som moral. Amoral kan desuden rumme en afvisning af, at vi i det hele taget kan foretage begrundede moralske vurderinger.
livsanskuelse og bevægelse, som den østrigsk-tyske filosof Rudolf Steiner udformede. Omkring 1900 var Rudolf Steiner nært knyttet til teosofiske kredse i Berlin, men blev frataget sin stilling som generalsekretær i Teosofisk Samfund og stiftede i 1913 Anthroposophische Gesellschaft, Antroposofisk
livsanskuelse og opfattelse af sin egen placering i Universet. Fra oldtidens forestillinger om Jorden som verdens centrum i et statisk Univers frem til nutidens forestillinger om et grænseløst Univers i bestandig udvikling og uden nogen form for centrum er der
sted i 2007, da Hikari no Wa ("Lysets ring") blev grundlagt. Begge bevægelser er meget små, og begge har taget afstand fra Aum Shinrikyos metoder, men ikke nødvendigvis livsanskuelsen. Læs mere i Den Store Danske Shoko Asahara Wa Japans religioner
livsanskuelser. Her ligger ateister og kommunister flankeret af kitschede religiøse skulpturer og relieffer med kors og skriftsteder fra 1800-tallet. Hos de døde med jødisk baggrund er der nu ofte efter mosaisk tradition anbragt en håndfuld småsten oven på gravstenen
livsanskuelse, der bygger på eksistensfilosofien. Begrebet er især blevet præget af J.-P. Sartre, hvis filosofi i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig blev et modefænomen; den påvirkede litteratur, teater og film og kom til udtryk i en særlig livsstil blandt