lipid
Lipid, (af gr. lip- + -id), fedtstof; fedtlignende stof.
Lipid, (af gr. lip- + -id), fedtstof; fedtlignende stof.
Lipider omfatter bl.a. fedt, som hovedsagelig består af triglycerider, og voks, fosfolipider, glykolipider og steroider. Lipider er vigtige i energistofskiftet og som strukturelement i organismen. Lipidernes omsætning omfatter fordøjelse af kostens lipider, syntese af lipider, deponering og mobilisering fra lipidlagre
lipider ved gentagen varmebehandling. Især de umættede lipider i cellemembranerne er udsat for trinvis oxidativ nedbrydning. Oxidation af lipider i kød igangsættes ved første varmebehandling under køds tilberedning ved stegning, kogning eller ved sous vide tilberedning. De primære oxidationsprodukter er
forbindelse med sukkersyge. Forandringerne skyldes optagelse af lipider ved fagocytose i makrofager i huden. Hvis årsagen er øget indhold af lipider i blodet, kan xantomer svinde efter diæt og behandling med lægemidler. Skæmmende xanthelasmata kan fjernes med laser eller kirurgisk.
lipider (fedtstoffer), nukleinsyrer og kulhydrater samt komplekser (aggregater) heraf. Særlige aggregater danner plasmamembranen og cellens organeller, fx mitokondrier, cellekerner og lysosomer, der hver har deres specialiserede funktioner. Den dynamiske biokemi beskriver cellernes stofskifte (metabolisme), de kemiske reaktioner, hvorunder molekylerne opbygges
lipider. Saltene er hovedsagelig natriumioner, kloridioner og hydrogencarbonationer. De lavmolekylære organiske stoffer er glukose, aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og hormoner samt affaldsstofferne bilirubin, kreatinin og urinstof. Proteiner udgør ca. 70% af blodplasmas tørstof. Deres koncentration bevirker et kolloidosmotisk tryk af betydning
bestående af lipid og protein (lipoprotein). Chylomikroner dannes i tarmceller efter indtagelse af et fedtrigt måltid og transporteres med lymfe og blod. Lipidet i chylomikroner spaltes af enzymet lipoproteinlipase, og de dannede fedtsyrer optages i vævene, især fedtvæv og muskler.
lipider, som også omfatter bl.a. voks, fosfolipider, glykolipider og steroider. Lipider er karakteriseret ved at være uopløselige i vand, men opløselige i en række organiske opløsningsmidler. Det fedt, man udvinder af planter og dyr, indeholder som regel små mængder af
lipider. De findes også som frie fedtsyrer, der pga. deres uopløselighed i vand er bundet til proteiner. Strukturen og dermed de fysiske og kemiske egenskaber af umættede fedtsyrer er forskellige fra den tilsvarende mættede fedtsyres, fx falder smeltepunktet med antallet
lipider, som er bestanddel af biologiske membraner, specielt plasmamembranens yderside. Gangliosider er opbygget af lipidet ceramid, hvortil er knyttet adskillige kulhydratenheder som glukose, galaktose og mannose i en forgrenet struktur. De forgrenede kulhydrater, som vender mod cellens yderside, medvirker til